Tejsten trives i Kattegats nordlige danske del

torsdag 16. juni 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Mindst 1.000 par tejster, men måske op imod 1.500 par, yngler på Hirsholmene øst for Frederikshavn i Kattegats vigtigste koloni for arten. De pingvinlignende alkefugle yngler også i Skagen Havn og i fundamentet til store testvindmøller ud for Frederikshavn
Jan Skriver
Mens det mange steder går tilbage for den næsten sorte alkefugl tejsten på flere af øerne i skærgården langs Kattegatkysten af Sverige og i den sydlige del af Norge, er der fremgang i de danske kolonier for arten.

En aktuel optælling på den fredede øgruppe Hirsholmene viser, at der på de stenede øer og i molerne på hovedøen Hirsholm yngler mindst 1.000 par tejster og måske er der op imod 1.500 par.

- Bestanden af tejster er svagt stigende, efter at den i 2008 rundede de 1.000 ynglepar. Og der er ingen tvivl om, at Hirsholmene er artens allervigtigste yngleområde i Kattegat, siger Bjarke Huus Jensen, der er biolog i Naturstyrelsen Vendsyssel, som står for de årlige fugletællinger på øgruppen.

I den svenske skærgård og langs Norges sydlige kyster har mink i en årrække været et stort problem for tejsterne. Det invasive nordamerikanske rovdyr er under mistanke for at tvinge alkefuglene til at yngle i få kolonier på rovdyrsikre øer og skær. Måske har mink indirekte været med til at øge antallet af tejster på Hirsholmene, hvor der hverken er mink, ræve eller rotter.

- I Norge er det påvist, at mink har fået tejsterne til at forlade mange af artens klassiske ynglesteder. Og de svenske kolonier er raslet ned i antal ikke bare langs kysten af Kattegat. I Botniske Bugt er en koloni på cirka 2.000 par tejster helt forsvundet, fordi minken har gjort det umuligt for fuglene at yngle. I Norge menes også fiskeri med garn nær alkefuglenes kolonier og fiskepladser at have reduceret den sydnorske bestand, fordi mange fugle drukner i fiskeredskaberne, siger Thomas Bregnballe, der er biolog hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet.

Han samler i disse år trådene i projektet ”Kolonirugende danske kystfugle”, hvor cirka 100 medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) deltager med deres ekspertise i at registrere og tælle ynglefugle.

Den danske ynglebestand af tejster tæller rundt regnet 2.000 par.

Tejsten breder sig ikke syd for Storebælt, men arten er i svag fremgang på flere af sine velkendte ynglelokaliteter. Der er mindre kolonier på Sprogø og Musholm i Storebælt, mens Hesselø, Sejerø, Tunø, Vejrø, Sangstrup Klint på Djursland og Nordre Rønner ved Læsø huser de vigtigste danske kolonier sammen med Deget ud for Frederikshavn og naturligvis det absolutte hovedsæde for arten, Hirsholmene.

I den kuriøse ende af yngleskalaen har enkelte par tejster slået sig ned i molerne på Skagen Havn. Og i en af stensætningerne, der bærer en af Dong Energys fire store testvindmøller ud for Frederikshavn, yngler mindst 10 par.

På klassiske svenske skærgårdslokaliteter som Nidingen syd for Göteborg ved indsejlingen til Kungsbackafjorden og Hallands Väderö nord for Øresund yngler i disse år kun henholdsvis 124 og 335 par tejster.

Der er formentlig flere forklaringer på, at tejsten trives på Hirsholmene, hvorfra den tilsyneladende breder sig.

- I et flere år langt og målrettet projekt, hvor det handler om at beskytte vores sjældne kolonirugende kystfugle som tejster og terner, er der blevet reguleret store måger på Hirsholm. Særligt svartbagen, som vi ved dræber voksne tejster, er blevet forhindret i at yngle nær de store kolonier af alkefugle. Det har haft en gunstig virkning på de sårbare ynglefugle, siger Bjarke Huus Jensen.

At der er adgang forbudt i tejsternes yngletid på Søndre Mole på Hirsholm Havn er også afgørende for succesen. Tællingerne viser, at der er fire gange så mange tejster på Søndre Mole sammenlignet med Nordre Mole, hvor folk må færdes frit.

- Når tejsterne bliver forstyrret, forlader de deres reder mellem stenene i molerne, og så kan krager specialisere sig i at tage deres æg. Jo mere fred og ro og jo færre forstyrrelser, desto større ynglesucces, siger Bjarke Huus Jensen.

Tidligere udgjorde hurtigfærgerne mellem Frederikshavn og Göteborg er stort problem for tejsterne på Hirsholmene. I 1998 og 1999 kom der stort set ingen unger på vingerne fra Kattegats vigtigste koloni, fordi meterhøje dønninger fra færgerne slog ind mod de stenede øer, så alkefuglenes reder med æg eller unger ved højvande blev oversvømmet.

Det viste sig, at hurtigfærgerne tog deres navn alt for bogstaveligt. De sejlede med 34 knob, hvor reglerne sagde 12. Rederiet fik en fartbøde på 300.000 kroner og en håndfuld kaptajner indkasserede bøder i 10.000 kroners klassen, fordi de havde ladet hånt om fartbegrænsningerne syd for Hirsholmene og ved indsejlingen til Frederikshavn.

I dag sejler de hurtige færger under en miljøgodkendelse, som trækker en fartgrænse ved 14 knob forbi tejsternes og de kolonirugende kystfugles ørige. Og indsejlingsvinkelen er ændret en smule, så dønningerne rammer Hirsholm mere alkefuglevenligt.