Danske hedehøge er ved at forlade Afrika
onsdag 30. marts 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
De senere år har otte danske hedehøge fået påmonteret hver sin satellitsender på ryggen. Fra fire af rovfuglene sendes der stadig signaler hjem, der kan følges på internettet. Netop nu har hedehøgene sat kursen nordpå, oplyser Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Jan Skriver
De danske hedehøge har fået forårsfornemmelser i deres vinterkvarterer syd for Sahara, og de har for få dage siden indledt deres træk mod nord.
- Hedehøgene Jørn og Iben har hele vinteren opholdt sig i Mali ved grænsen til Mauretanien. De begyndte begge at trække nordpå 23. marts. I løbet af to dage tilbagelagde Jørn 650 kilometer og er nu i den centrale del af Mauretanien, mens Iben er nået 1550km mod nord og nu er midt i Algeriet efter at have fløjet etaper på mellem 200 og 375 kilometer pr. dag. Michael er i denne uge begyndt at røre på sig, mens de øvrige hedehøge, som vi fortsat modtager signaler fra, fortsat er i deres overvintringsområder. I knap to måneder har der ikke været signaler fra Lars, så det er næppe sandsynligt, at vi får yderligere oplysninger om ham, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
De seneste tre år er der sat satellitsendere på otte danske hedehøge, men signalerne fra de første to fugle er hørt op. Hedehøgene Asger og Karen, der blev ringmærket i 2008, er begge døde under trækket, hvilket illustrerer de mange trusler, som hedehøgene er omgivet af. Nu er tilsyneladende også Lars bukket under i februar et sted i Mali. Den sidste fugl, Ditte, var en ungfugl, der døde kort efter udflyvningen.
Den danske bestand af hedehøge tæller blot 70-80 fugle i sensommeren, når årets unger fra en snes ynglepar er fløjet fra rederne.
DOF deltager i et samarbejde med Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, Københavns Universitet i det internationale forskningsprojekt med hedehøgen i hovedrollen.
Projektet er under ledelse af hollandske forskere, som står bag størsteparten af finansieringen.
Medlemmerne af DOF bidrager til betalingen af de kostbare satellitsendere.
Investeringen handler om på tværs af landegrænser og kontinenter at blive bedre til at beskytte de fåtallige hedehøge, der er i tilbagegang mange steder i Europa.
Der er stor lokal opbakning om Projekt Hedehøg, der er et samarbejde mellem DOF, Sønderjysk Landboforening, Esbjerg Kommune, Tønder Kommune, Aabenraa Kommune og Naturstyrelsen Vadehavet. Ringmærkningsdelen bliver udført af Zoologisk Museum.
De fleste hedehøge i det sydvestjyske marskland bygger deres rede i hvedemarker, men også vinterbyg og raps bliver brugt som redested.
Man ved, at de vesteuropæiske bestande af hedehøge som for eksempel den danske primært holder vinter i Sahel-zonen syd for Sahara, men de nærmere detaljer skal satellitmærkningen være med til at belyse de kommende år.
Årets første hedehøge dukker som regel op i Danmark mod slutningen af april.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
Tlf. 33 28 38 00
- Hedehøgene Jørn og Iben har hele vinteren opholdt sig i Mali ved grænsen til Mauretanien. De begyndte begge at trække nordpå 23. marts. I løbet af to dage tilbagelagde Jørn 650 kilometer og er nu i den centrale del af Mauretanien, mens Iben er nået 1550km mod nord og nu er midt i Algeriet efter at have fløjet etaper på mellem 200 og 375 kilometer pr. dag. Michael er i denne uge begyndt at røre på sig, mens de øvrige hedehøge, som vi fortsat modtager signaler fra, fortsat er i deres overvintringsområder. I knap to måneder har der ikke været signaler fra Lars, så det er næppe sandsynligt, at vi får yderligere oplysninger om ham, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
De seneste tre år er der sat satellitsendere på otte danske hedehøge, men signalerne fra de første to fugle er hørt op. Hedehøgene Asger og Karen, der blev ringmærket i 2008, er begge døde under trækket, hvilket illustrerer de mange trusler, som hedehøgene er omgivet af. Nu er tilsyneladende også Lars bukket under i februar et sted i Mali. Den sidste fugl, Ditte, var en ungfugl, der døde kort efter udflyvningen.
Den danske bestand af hedehøge tæller blot 70-80 fugle i sensommeren, når årets unger fra en snes ynglepar er fløjet fra rederne.
DOF deltager i et samarbejde med Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, Københavns Universitet i det internationale forskningsprojekt med hedehøgen i hovedrollen.
Projektet er under ledelse af hollandske forskere, som står bag størsteparten af finansieringen.
Medlemmerne af DOF bidrager til betalingen af de kostbare satellitsendere.
Investeringen handler om på tværs af landegrænser og kontinenter at blive bedre til at beskytte de fåtallige hedehøge, der er i tilbagegang mange steder i Europa.
Der er stor lokal opbakning om Projekt Hedehøg, der er et samarbejde mellem DOF, Sønderjysk Landboforening, Esbjerg Kommune, Tønder Kommune, Aabenraa Kommune og Naturstyrelsen Vadehavet. Ringmærkningsdelen bliver udført af Zoologisk Museum.
De fleste hedehøge i det sydvestjyske marskland bygger deres rede i hvedemarker, men også vinterbyg og raps bliver brugt som redested.
Man ved, at de vesteuropæiske bestande af hedehøge som for eksempel den danske primært holder vinter i Sahel-zonen syd for Sahara, men de nærmere detaljer skal satellitmærkningen være med til at belyse de kommende år.
Årets første hedehøge dukker som regel op i Danmark mod slutningen af april.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
Tlf. 33 28 38 00
