Kig efter fjæreplytter med flag på
onsdag 10. november 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Der er en ekstra god grund til at nærstudere de sortgrå ryler - på norsk hedder de fjæreplytter - der holder vinter ved de danske kyster i de mørke måneder. Måske kan vadefuglene fortælle nyt om arktiske forbindelser mellem Svalbard og Danmark
Jan Skriver
Hvert vinterhalvår tilbringer hundreder af sortgrå ryler deres tid ved de danske kyster, hvor der er sten og bølgeskvulp. Ofte piler de runde, buttede vadefugle af sted på havnemoler i takt med bølger, der skyller ind og serverer alt godt fra havet. Eller også færdes de sortgrå ryler på store sten, hvor de er eksperter i at nippe tanglopper og andet spiseligt mellem algerne.
Denne sæson er der en ekstra grund til at nærkigge de sortgrå ryler, hvis gule ben kan være prydet af små flag, der er sat på i videnskabens tjeneste.
Flagene er en effektiv metode til at skaffe sig genmeldinger på, for det har vist sig, at flagmærkning af vadefugle giver cirka 20 gange så mange genfund sammenlignet med de klassiske metalringe, der er sværere at aflæse i felten.
- Vi har i år sat flagmærker på 1.274 sortgrå ryler omkring Longyearbyen på Svalbard. Og sidste år flagmærkede vi 660 eksemplarer på Sørkappøya, en ø syd for det sydligste punkt på Spitsbergen, fortæller ornitologen Kjell Mork Soot, der leder ringmærkningsprojektet med de sortgrå ryler på øgruppen Svalbard omkring 1.000 kilometer fra Nordpolen.
Tilsyneladende har den sortgrå ryle haft et frugtbart yngleår på øgruppen, hvor forskerne har haft relativt let ved at fange et stort antal fugle i ruselignende fælder ved hjælp af lokkelyde.
Ingen ved dog præcist, hvor stor bestanden er i det enorme og bjergrige arktiske område, som mange steder er svært tilgængeligt. Svalbards bestand af sortgrå ryle skønnes at ligge et sted mellem 2.000 og 10.000 ynglepar, men det er et rent gæt, påpeger Kjell Mork Soot.
Fra tidligere års ringmærkning med klassiske metalringe har nordmændene fået genmeldinger af Svalbards sortgrå ryler fra Danmark, Sydsverige, Tyskland og Holland. Nu håber de så, at de seneste to års mærkning med de meget synlige flag vil kaste nyt lys over de arktiske vadefugles træk og vinterkvarterer.
- I 2009 kom der overraskende nyt frem om fuglenes træk. Vi troede, at alle de sortgrå ryler fra Svalbard trak sydpå langs Norges vestlige kyster for at nå kontinentet, men takket være flagmærkede fugle fandt vi ud af, at mange tilsyneladende trækker ind over land i Nordnorge og videre til Bottenbugten, Den botniske Bugt og videre ned gennem Østersøen. Vi vil dog gerne vide noget mere om trækvejene for Svalbards sortgrå ryler, så vi håber at få mange meldinger fra ornitologer i hele Nordvesteuropa, der ser vores flagmærkede fugle, siger Kjell Mork Soot.
Ringmærkning har vist, at den sortgrå ryle i forhold til sin beskedne størrelse kan blive meget gammel. Både en svensk og en finsk ringmærket sortgrå ryle har rundet 20 år.
Aflæste sortgrå ryler kan rapporteres til:
Kjell Mork Soot,
email: kjellmorksoot@fugler.com
Eller til:
Ringmærkningscentralen,
Zoologisk Museum,
Universitetsparken 15,
2100 København Ø.
Tlf. 35 32 10 29.
Email: ringing@snm.ku.dk
Denne sæson er der en ekstra grund til at nærkigge de sortgrå ryler, hvis gule ben kan være prydet af små flag, der er sat på i videnskabens tjeneste.
Flagene er en effektiv metode til at skaffe sig genmeldinger på, for det har vist sig, at flagmærkning af vadefugle giver cirka 20 gange så mange genfund sammenlignet med de klassiske metalringe, der er sværere at aflæse i felten.
- Vi har i år sat flagmærker på 1.274 sortgrå ryler omkring Longyearbyen på Svalbard. Og sidste år flagmærkede vi 660 eksemplarer på Sørkappøya, en ø syd for det sydligste punkt på Spitsbergen, fortæller ornitologen Kjell Mork Soot, der leder ringmærkningsprojektet med de sortgrå ryler på øgruppen Svalbard omkring 1.000 kilometer fra Nordpolen.
Tilsyneladende har den sortgrå ryle haft et frugtbart yngleår på øgruppen, hvor forskerne har haft relativt let ved at fange et stort antal fugle i ruselignende fælder ved hjælp af lokkelyde.
Ingen ved dog præcist, hvor stor bestanden er i det enorme og bjergrige arktiske område, som mange steder er svært tilgængeligt. Svalbards bestand af sortgrå ryle skønnes at ligge et sted mellem 2.000 og 10.000 ynglepar, men det er et rent gæt, påpeger Kjell Mork Soot.
Fra tidligere års ringmærkning med klassiske metalringe har nordmændene fået genmeldinger af Svalbards sortgrå ryler fra Danmark, Sydsverige, Tyskland og Holland. Nu håber de så, at de seneste to års mærkning med de meget synlige flag vil kaste nyt lys over de arktiske vadefugles træk og vinterkvarterer.
- I 2009 kom der overraskende nyt frem om fuglenes træk. Vi troede, at alle de sortgrå ryler fra Svalbard trak sydpå langs Norges vestlige kyster for at nå kontinentet, men takket være flagmærkede fugle fandt vi ud af, at mange tilsyneladende trækker ind over land i Nordnorge og videre til Bottenbugten, Den botniske Bugt og videre ned gennem Østersøen. Vi vil dog gerne vide noget mere om trækvejene for Svalbards sortgrå ryler, så vi håber at få mange meldinger fra ornitologer i hele Nordvesteuropa, der ser vores flagmærkede fugle, siger Kjell Mork Soot.
Ringmærkning har vist, at den sortgrå ryle i forhold til sin beskedne størrelse kan blive meget gammel. Både en svensk og en finsk ringmærket sortgrå ryle har rundet 20 år.
Aflæste sortgrå ryler kan rapporteres til:
Kjell Mork Soot,
email: kjellmorksoot@fugler.com
Eller til:
Ringmærkningscentralen,
Zoologisk Museum,
Universitetsparken 15,
2100 København Ø.
Tlf. 35 32 10 29.
Email: ringing@snm.ku.dk
