| |
Nyhedsarkiv |
 |

|
|
torsdag 4. februar 2010
EU nærmer sig retssag mod Danmark
EU optrapper anklager mod Danmark for dårlig fugle- og naturbeskyttelse. Danmark kritiseres for manglende gennemførelse af EU’s fugle- og naturbeskyttelses-direktiver. Sagen udløber bl.a. af DOF’s gentagne klager til Europa-Kommissionen over manglende beskyttelse af Tøndermarsken og andre vigtige Natura 2000-områder.
af Knud Flensted
Den 29. januar 2010 modtog Udenrigsministeriet en begrundet udtalelse fra Europa-Kommissionen. Det er absolut sidste skridt før en egentlig retssag imod Danmark ved EF-Domstolen. Danmark står til anklage for manglende efterlevelse af EU’s fugle- og habitatbeskyttelsesdirektiver.
Det har ikke været muligt for DOF at få den begrundede udtalelse at se, men Udenrigsministeriet har den 8. februar 2010 orienteret Folketingets Europaudvalg samt Miljø- og Planlægningsudvalg om den truende retssag (link til højre).
Af udvalgsbilaget fremgår, at det drejer sig om den danske lovgivnings manglende overensstemmelse med artikel 6, stk. 2 og 3 i Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og plante. Disse bestemmelser omfatter også fuglebeskyttelsesdirektivet.
Kontaktperson: Knud Flensted, tlf. 21 24 22 75
|
|
|