Massedødsfald blandt Danmarks slørugler
onsdag 10. februar 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den hårde vinter lægger et låg af sne og is over sløruglens jagtmarker med mus. De seneste uger er der fundet op imod 250 omkomne ugler. Sløruglerne dør af sult, fordi de i modsætning til andre ugler ikke har et fedtlag at tære på. Vi skal være heldige, hvis en tredjedel af bestanden overlever denne vinter, spår ugle-eksperten Klaus Dichmann fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Jan Skriver
I 2009 talte den danske bestand af slørugler rundt regnet 490 ynglepar.
De seneste uger er cirka 250 af de fåtallige ugler fundet døde og indleveret til Zoologisk Museum, konservatorer eller Dansk Ornitologisk Forenings ugleeksperter.
Vinteren er ved at vippe sløruglen ned fra de hanebjælker, som fuglene ofte sidder på i landbrugsbygninger, der er deres foretrukne ynglesteder.
- Rigtig mange slørugler er fundet døde på gulve i lader eller stalde. Uglerne dratter bogstaveligt ned fra loftet, når deres kræfter rinder ud. I det hele taget har mange mennesker i løbet af januar og februar rapporteret om apatiske slørugler med atypisk adfærd. For eksempel er en slørugle set æde kattemad fra en skål på et gulv. Det fortæller alt om, hvor pressede disse museædende fugle er, siger Klaus Dichmann, der er en af DOF’s førende eksperter i danske ugler.
Nu gik det ellers lige så godt, kunne man sige, for sløruglen har længe været en af de mest fremgangsrige fuglearter i Danmark. Bestanden steg fra begyndelsen af 1980’erne fra cirka 20-25 par til i nabolaget af 500 par sidste år.
Blandt andet fordi sløruglerne har draget fordel af de mange milde vintre og et storstilet redekasseprojekt med afsæt i Dansk Ornitologisk Forening. Stort set alle danske slørugler yngler i specielt designede redekasser.
- I år må vi se i øjnene, at bestanden får et dramatisk tilbageslag. Udbredt sne og hård frost i mange uger er det værste for sløruglen, siger Klaus Dichmann, der leder "Projekt Slørugle", som har til formål at hjælpe den fåtallige ugleart med redekasser og at udbrede kendskabet til den lyssky fugl.
- Danske slørugler er blandt de nordligste i verden, så det hører så at sige med til spillets regler, at en ekstraordinært hård vinter kan være nådesløs for arten, siger Klaus Dichmann.
Erfaringerne viser, at hårde vintre tolder langt kraftigere blandt det åbne landskabs slørugler end blandt for eksempel natugler, der hører de danske løvskove til.
- Sløruglen er ude af stand til at opbygge et fedtlag, som den kan tære på. Derfor må den jage hver nat for at holde sig i live. I modsætning til arter som mosehornuglen og den skandinaviske høgeugle jager sløruglen udelukkende i den mørke nat. De fleste andre ugler kan jage ved højlys dag. De har derfor flere timer til deres rådighed end sløruglen, så de fleste uglearter har på den måde større chance for at overleve end netop sløruglen. Den har dog en fordel, sløruglen. Den er i stand til at jage inden døre, så hvis den har en muserig stald eller lade til sin rådighed, vil den kunne klare sig, siger Klaus Dichmann, der ofte bliver spurgt, om man kan hjælpe sløruglen i de landlige omgivelser, hvor den lever.
Det kan man godt, om end det kræver en smule anstrengelse. Man kan rydde et græsareal for sne og lægge korn ud under en let bunke grene. Kornet vil tiltrække mus, som sløruglerne så kan fange.
Cirka halvdelen af denne vinters døde slørugler har været ringmærket.
- Vi kan se, at også ældre, erfarne slørugler bukker under for denne hårde vinter. Det fortæller tydeligt om de aktuelle barske levevilkår, siger Klaus Dichmann, der for Zoologisk Museum har ringmærket knap 2.000 af de cirka 5.000 danske slørugler, som er ringmærket.
Selv om de danske slørugler næsten må rykke tilbage til ”start”, så tror Klaus Dichmann på en hurtig optur for arten på ny.
- Man skal tænke på, at DOF’s frivillige siden 1998 har sat et sted mellem 1.500 og 1.800 redekasser til slørugler op i danske bygninger på landet. Boligforholdene er derfor tip-top i orden. Hvis de næste vintre bliver milde, vil der helt sikkert komme nye gode tider for sløruglen, siger ugleeksperten.
Yderligere oplysninger:
Klaus Dichmann,
Hyldehegnet 27,
6400 Sønderborg.
Tlf. 74 42 05 52.
Mobil. 20 86 90 52.
Læs mere om sløruglen på Klaus Dichmanns hjemmeside:
www.tytoalba.dk
De seneste uger er cirka 250 af de fåtallige ugler fundet døde og indleveret til Zoologisk Museum, konservatorer eller Dansk Ornitologisk Forenings ugleeksperter.
Vinteren er ved at vippe sløruglen ned fra de hanebjælker, som fuglene ofte sidder på i landbrugsbygninger, der er deres foretrukne ynglesteder.
- Rigtig mange slørugler er fundet døde på gulve i lader eller stalde. Uglerne dratter bogstaveligt ned fra loftet, når deres kræfter rinder ud. I det hele taget har mange mennesker i løbet af januar og februar rapporteret om apatiske slørugler med atypisk adfærd. For eksempel er en slørugle set æde kattemad fra en skål på et gulv. Det fortæller alt om, hvor pressede disse museædende fugle er, siger Klaus Dichmann, der er en af DOF’s førende eksperter i danske ugler.
Nu gik det ellers lige så godt, kunne man sige, for sløruglen har længe været en af de mest fremgangsrige fuglearter i Danmark. Bestanden steg fra begyndelsen af 1980’erne fra cirka 20-25 par til i nabolaget af 500 par sidste år.
Blandt andet fordi sløruglerne har draget fordel af de mange milde vintre og et storstilet redekasseprojekt med afsæt i Dansk Ornitologisk Forening. Stort set alle danske slørugler yngler i specielt designede redekasser.
- I år må vi se i øjnene, at bestanden får et dramatisk tilbageslag. Udbredt sne og hård frost i mange uger er det værste for sløruglen, siger Klaus Dichmann, der leder "Projekt Slørugle", som har til formål at hjælpe den fåtallige ugleart med redekasser og at udbrede kendskabet til den lyssky fugl.
- Danske slørugler er blandt de nordligste i verden, så det hører så at sige med til spillets regler, at en ekstraordinært hård vinter kan være nådesløs for arten, siger Klaus Dichmann.
Erfaringerne viser, at hårde vintre tolder langt kraftigere blandt det åbne landskabs slørugler end blandt for eksempel natugler, der hører de danske løvskove til.
- Sløruglen er ude af stand til at opbygge et fedtlag, som den kan tære på. Derfor må den jage hver nat for at holde sig i live. I modsætning til arter som mosehornuglen og den skandinaviske høgeugle jager sløruglen udelukkende i den mørke nat. De fleste andre ugler kan jage ved højlys dag. De har derfor flere timer til deres rådighed end sløruglen, så de fleste uglearter har på den måde større chance for at overleve end netop sløruglen. Den har dog en fordel, sløruglen. Den er i stand til at jage inden døre, så hvis den har en muserig stald eller lade til sin rådighed, vil den kunne klare sig, siger Klaus Dichmann, der ofte bliver spurgt, om man kan hjælpe sløruglen i de landlige omgivelser, hvor den lever.
Det kan man godt, om end det kræver en smule anstrengelse. Man kan rydde et græsareal for sne og lægge korn ud under en let bunke grene. Kornet vil tiltrække mus, som sløruglerne så kan fange.
Cirka halvdelen af denne vinters døde slørugler har været ringmærket.
- Vi kan se, at også ældre, erfarne slørugler bukker under for denne hårde vinter. Det fortæller tydeligt om de aktuelle barske levevilkår, siger Klaus Dichmann, der for Zoologisk Museum har ringmærket knap 2.000 af de cirka 5.000 danske slørugler, som er ringmærket.
Selv om de danske slørugler næsten må rykke tilbage til ”start”, så tror Klaus Dichmann på en hurtig optur for arten på ny.
- Man skal tænke på, at DOF’s frivillige siden 1998 har sat et sted mellem 1.500 og 1.800 redekasser til slørugler op i danske bygninger på landet. Boligforholdene er derfor tip-top i orden. Hvis de næste vintre bliver milde, vil der helt sikkert komme nye gode tider for sløruglen, siger ugleeksperten.
Yderligere oplysninger:
Klaus Dichmann,
Hyldehegnet 27,
6400 Sønderborg.
Tlf. 74 42 05 52.
Mobil. 20 86 90 52.
Læs mere om sløruglen på Klaus Dichmanns hjemmeside:
www.tytoalba.dk
