Frost tvinger rørdrummen frem i det fri
tirsdag 19. januar 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
De seneste uger er rørskovens 'spøgelse', rørdrummen, set adskillige steder over det meste af Danmark. Utterslev Mose, Aarhus Å, Vest Stadil Fjord og Gudenåen har budt på rørdrummer frit fremme ved højlys dag.
Jan Skriver
Det hører til sjældenhederne, at man i den danske natur ligefrem kan få øjenkontakt med en rørdrum, der normalt spiller rollen som spøgelset fra rørskovens dyb.
Men nu har en foreløbig månedlang vinter med hård frost og et tykt lag sne tvunget den sky og godt camouflerede hejre til at komme frit frem ved våger og vandløb. Hvis den da ikke er blevet tvunget helt ud af landet.
I løbet af januar er der til DOFbasen, som er Dansk Ornitologisk Forenings database med dagsaktuelle fugleobservationer fra hele landet, indtastet næsten 100 observationer af rørdrummer jævnt fordelt i Danmark.
Til sammenligning blev der i samme periode i både 2007 og 2008 kun indrapporteret 3 observationer af danske rørdrummer. I milde vintre bliver rørdrummen i reglen i skjul i rørskovene.
Sådan er det ikke i år. Denne januar er der for eksempel set rørdrummer ved Tangeværket ved Gudenåen, ved Aarhus Å, i Utterslev Mose, ved Vest Stadil Fjord og i Skjern Å-området.
Derimod er der i år ikke observeret rørdrummer i Vejlerne, som ellers er landets absolut vigtigste ynglelokalitet for rørdrummen. Fuglereservatet i det nordvestjyske er så stivfrosset og snedækket, at rørdrummerne tilsyneladende er blevet tvunget til at søge væk fra området for at finde åbent vand.
I november og første halvdel af december var vejret ekstremt mildt. Det fik størsteparten af Danmarks bestand af rørdrummer til at blive i stedet for at trække mod lunere egne i sydvest.
Da den hårde frost satte ind, blev fuglene presset ud af deres sumpede rørskove, som frøs til, og så måtte rørdrummerne tage til takke med de få steder, hvor de kunne finde strømmende vand. Det giver netop nu enestående muligheder for at se rørdrummer stå frit fremme eller i kanten af rørskove ved åbne kanaler en række steder i Danmark.
De rørdrummer, der i hårde frostperioder bliver set ved våger eller strømmende vand, lever formentlig af frøer og små pattedyr som markmus, mosegrise og spidsmus.
De fisk - ål og aborrer for eksempel - der udgør en stor del af den skjulte hejres føde, står i de kolde vinteruger på dybere vand, hvor de nu også er pakket ned af isen.
Hvis vinteren slutter med slutningen af februar og overlader scenen til foråret, kan rørdrummen allerede da begynde at pauke, som dens lydytringer fra rørskovens dyb kaldes.
Dens dybe stemme, der kan minde om lyden fra en fjern, olm tyr, vil lyde kilometer vidt på stille aftener og nætter.
Vejlerne i Nordvestjylland menes med sine cirka 150 par rørdrummer at huse omkring halvdelen af den danske bestand af arten.
De seneste år har rørdrummen bredt sig til en lang række lokaliteter med rørskove og sumpe, så den i dag findes i de fleste landsdele.
Udover i Vejlerne findes de største danske rørdrum-bestande i Tøndermarsken, i Maribo-søerne, og ved de vestjyske fjorde.
Utterslev Mose, Arresø, Valsølille Sø og Søndersø ved Værløse hører til artens faste lokaliteter på Sjælland.
Men nu har en foreløbig månedlang vinter med hård frost og et tykt lag sne tvunget den sky og godt camouflerede hejre til at komme frit frem ved våger og vandløb. Hvis den da ikke er blevet tvunget helt ud af landet.
I løbet af januar er der til DOFbasen, som er Dansk Ornitologisk Forenings database med dagsaktuelle fugleobservationer fra hele landet, indtastet næsten 100 observationer af rørdrummer jævnt fordelt i Danmark.
Til sammenligning blev der i samme periode i både 2007 og 2008 kun indrapporteret 3 observationer af danske rørdrummer. I milde vintre bliver rørdrummen i reglen i skjul i rørskovene.
Sådan er det ikke i år. Denne januar er der for eksempel set rørdrummer ved Tangeværket ved Gudenåen, ved Aarhus Å, i Utterslev Mose, ved Vest Stadil Fjord og i Skjern Å-området.
Derimod er der i år ikke observeret rørdrummer i Vejlerne, som ellers er landets absolut vigtigste ynglelokalitet for rørdrummen. Fuglereservatet i det nordvestjyske er så stivfrosset og snedækket, at rørdrummerne tilsyneladende er blevet tvunget til at søge væk fra området for at finde åbent vand.
I november og første halvdel af december var vejret ekstremt mildt. Det fik størsteparten af Danmarks bestand af rørdrummer til at blive i stedet for at trække mod lunere egne i sydvest.
Da den hårde frost satte ind, blev fuglene presset ud af deres sumpede rørskove, som frøs til, og så måtte rørdrummerne tage til takke med de få steder, hvor de kunne finde strømmende vand. Det giver netop nu enestående muligheder for at se rørdrummer stå frit fremme eller i kanten af rørskove ved åbne kanaler en række steder i Danmark.
De rørdrummer, der i hårde frostperioder bliver set ved våger eller strømmende vand, lever formentlig af frøer og små pattedyr som markmus, mosegrise og spidsmus.
De fisk - ål og aborrer for eksempel - der udgør en stor del af den skjulte hejres føde, står i de kolde vinteruger på dybere vand, hvor de nu også er pakket ned af isen.
Hvis vinteren slutter med slutningen af februar og overlader scenen til foråret, kan rørdrummen allerede da begynde at pauke, som dens lydytringer fra rørskovens dyb kaldes.
Dens dybe stemme, der kan minde om lyden fra en fjern, olm tyr, vil lyde kilometer vidt på stille aftener og nætter.
Vejlerne i Nordvestjylland menes med sine cirka 150 par rørdrummer at huse omkring halvdelen af den danske bestand af arten.
De seneste år har rørdrummen bredt sig til en lang række lokaliteter med rørskove og sumpe, så den i dag findes i de fleste landsdele.
Udover i Vejlerne findes de største danske rørdrum-bestande i Tøndermarsken, i Maribo-søerne, og ved de vestjyske fjorde.
Utterslev Mose, Arresø, Valsølille Sø og Søndersø ved Værløse hører til artens faste lokaliteter på Sjælland.
