De danske rørskoves papegøjemejse dør i kulden

tirsdag 19. januar 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den eksotiske skægmejse, som oprindeligt kommer fra subtroperne og troperne, er bogstaveligt talt ikke klædt på til en nordisk vinter som den aktuelle. Hvis frosten varer ved, risikerer hele bestanden på måske 10.000 par helt at forsvinde
Jan Skriver
- Skægmejserne har det yderst svært for tiden, og hvis vinteren fortsætter mange uger endnu, risikerer vi, at arten uddør her i landet. Fuglenes fjerdragt kan ganske enkelt ikke modstå flere måneder med hårde frostgrader. Skægmejsernes situation svarer næsten til, at vi mennesker skulle gå klædt i en tynd sommerskjorte eller t-shirt året rundt, uanset der var hård vinter eller ej.

Sådan siger Poul Hald-Mortensen, der er biolog ved de naturbevarende Aage V. Jensens Fonde, som blandt andet ejer Vejlerne, der huser den største bestand af skægmejser i Danmark.

De seneste mange års milde vintre har haft en gunstig virkning på den danske bestand af skægmejser, som er vurderet til at tælle op imod måske 10.000 par, der alle yngler i større områder med tagrør ved fjorde, søer eller i moser.
Skægmejsen findes spredt over hele Danmark, men alene i Vejlerne, som rummer nogle af Skandinaviens største sammenhængende områder på omkring 20 kvadratkilometer med tagrør, menes flere tusinde par skægmejser at have ynglet de senere årtier med en række yderst frugtbare år i de milde 1990’ere.

- Frøsætningen i rørskovene er formentlig nogenlunde konstant fra år til år, så det er kulden mere end mangel på tagrørsfrø, som kan tage livet af skægmejserne. De store mængder sne – i Nordvestjylland har vi i januar fået over en halv meter – dækker bunden af tagrørskovene, hvor skægmejserne normalt finder læ og en stor del af deres føde. Ressourcerne er derfor ekstraordinært knappe for de skægmejser, som man netop nu kan forestille sig flyver frysende omkring, siger Poul Hald-Mortensen.

Skægmejsens Danmarkshistorie har været både kort og broget. Arten blev første gang fundet ynglende i 1966, da den med afsæt i de store tagrørsskove i Holland koloniserede Danmark som sin geografiske forpost mod nordvest. Derpå bredte arten sig hastigt, indtil isvinteren 1969/70 gav den en skulder så kold, at bestanden fik et tilbageslag til næsten nulpunktet.

Fra midten af 1970’erne tog skægmejsen på ny landet i besiddelse og blev talrig, men efter de meget hårde vintre i begyndelsen af 1980’erne forsvandt arten en tid.

- Skægmejsen er på dramatisk vis indvandret og uddød flere gange i Vejlerne de seneste 3-4 årtier. Vores erfaringer viser dog, at den nok skal komme tilbage, selv om den skulle dø ud de kommende måneder, hvis frosten fortsætter. Den store rigdom af insekter i tagrørskovene forår og sommer betyder, at skægmejsen kan fostre 3-4 kuld i løbet af en ynglesæson. Så en katastrofal vinter med massedød kan hurtigt afløses af ny frugtbarhed. Men i værste fald kan vi blive nødt til at vente på indvandring af nye individer sydfra, siger Poul Hald-Mortensen.

Skægmejesen hører til papegøjemejserne, en fuglegruppe med 19 arter af timaliefamilien, der primært lever i Asien. Disse små, vimse og meget sociale, floklevende fugle er specialister i at finde føde i skove af bambus, der er den højeste og kraftigste græsart i varme egne. Skægmejsen er en undtagelse. Den har tilpasset sig det mere spinkle græs, tagrør, frem for bambus, og skægmejsen har raffineret sine kropsfunktioner, så den kan fordøje de hårde frø af tagrørene i vinterhalvåret.

Skægmejsen er så at sige i stand til at skifte mave to gange om året. I sommerhalvåret har den en insektædermave, mens den i vinterhalvåret flyver omkring med en mere muskuløs mave, som kan klare at formale frø til fordøjelig mejsemad.
Men muskuløs mave eller ej, så kan vinteren 2009/2010 blive skægmejsens overmand, fordi garderoben er for tynd.