Boggaver til skovens frøædende fugle
onsdag 16. december 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Det er godt at være kvækerfinke og ringdue i de danske skove denne vinter, hvor bøgene har levnet masser af bog til flokkevis af fugle.
Jan Skriver
Skovbundene bugner fortsat af bog, og det vrimler med flokke af kvækerfinker og ringduer i løvskovene.
Der er flest i den østlige del af landet, men også Jylland og Fyn har det forgangne efterår haft besøg af ekstraordinært talrige flokke af frøædere, i særlig grad ringduer.
Mange af fuglene ser ud til at blive vinteren over primært for at æde bog.
- Bogen er en af de absolut vigtigste fødekilder for mange af vores almindelige skovfugle såsom ringduer, bogfinker, spætmejser og musvitter. Og så naturligvis kvækerfinken, som i løbet af efteråret kommer til os i store flokke fra de skandinaviske skove mod nord og øst. Ja, det gør også mange af de ringduer, der blander sig med vores egne her om vinteren, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Der er himmelvid forskel fra år til år på bøgetræernes produktion af bog. Vi kan så at sige direkte aflæse produktionen af bog i antallet af kvækerfinker i vores skove. Hvis der ingen bog er i skovbunden, trækker mange af flokkene videre mod sydvest, siger biologen, der leder DOF’s tællinger af vinterens almindelige fugle.
Det har været en gavmild sæson for bøgen, oplyser Henrik Gade Knudsen, der er frøforvalter hos Skov- og Naturstyrelsen, Øresund. Produktionen af bog har i år været langt over middel.
Derimod har egetræerne ikke sat specielt mange agern denne sæson.
Henrik Gade Knudsen fortæller, at der i skoven skal være optimale vækstbetingelser i juni og juli året før et oldenår, der er den fælles betegnelse for en sæson med masser af bog og agern. Det sker i disse årtier stort set hvert andet eller tredje år. De senere årtier har der været en tendens til, at bøgen sætter frø med kortere intervaller end tidligere.
I det 21. århundrede har der på vores breddegrader været god frøsætning hos bøgen i 2000, 2002, 2004, 2006 og nu i 2009.
Går man et halvt hundrede år tilbage i tiden, kunne der være 5-7 års interval mellem oldenårene.
Netop nu er det flokkene af kvækerfinker og ringduer, som giver et vidnesbyrd om masser af mad i skovbunden.
Men nede i skovens underverden er der også grøde i gemakkerne.
Gnaverne har et godt liv lige efter det store bogudsalg.
- Hvor bøgen serverer rigeligt i skovbunden vil skovmus, rødmus og halsbåndsmus i bogstaveligste forstand æde sig tykke og virile i bog, hvorefter de vil stifte familier, som natuglen og musvågen vil æde af næste forår og sommer, siger Henning Heldbjerg.
På den måde forplanter frugtbarheden i naturen sig. En kæde af føde er det. En kæde hvis første led består af en god sommer, der sætter sine spor i bøgen og som går igennem en mus og slutter med en mæt ugleunge og et lille gylp.
Et oldenår er en kraftpræstation, der trætter træet, som havde det været igennem en hård fødsel efter en anstrengende graviditet.
Og når bøgene, som netop nu serverer bog i dynger, engang bliver fældet, vil deres årringe fortælle en historie om magre år, der vekslede med fede.
I et oldenår bliver træernes årringe smalle. Træet har brugt sin kraft og næring til forplantning og ikke til sin egen styrke.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Der er flest i den østlige del af landet, men også Jylland og Fyn har det forgangne efterår haft besøg af ekstraordinært talrige flokke af frøædere, i særlig grad ringduer.
Mange af fuglene ser ud til at blive vinteren over primært for at æde bog.
- Bogen er en af de absolut vigtigste fødekilder for mange af vores almindelige skovfugle såsom ringduer, bogfinker, spætmejser og musvitter. Og så naturligvis kvækerfinken, som i løbet af efteråret kommer til os i store flokke fra de skandinaviske skove mod nord og øst. Ja, det gør også mange af de ringduer, der blander sig med vores egne her om vinteren, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Der er himmelvid forskel fra år til år på bøgetræernes produktion af bog. Vi kan så at sige direkte aflæse produktionen af bog i antallet af kvækerfinker i vores skove. Hvis der ingen bog er i skovbunden, trækker mange af flokkene videre mod sydvest, siger biologen, der leder DOF’s tællinger af vinterens almindelige fugle.
Det har været en gavmild sæson for bøgen, oplyser Henrik Gade Knudsen, der er frøforvalter hos Skov- og Naturstyrelsen, Øresund. Produktionen af bog har i år været langt over middel.
Derimod har egetræerne ikke sat specielt mange agern denne sæson.
Henrik Gade Knudsen fortæller, at der i skoven skal være optimale vækstbetingelser i juni og juli året før et oldenår, der er den fælles betegnelse for en sæson med masser af bog og agern. Det sker i disse årtier stort set hvert andet eller tredje år. De senere årtier har der været en tendens til, at bøgen sætter frø med kortere intervaller end tidligere.
I det 21. århundrede har der på vores breddegrader været god frøsætning hos bøgen i 2000, 2002, 2004, 2006 og nu i 2009.
Går man et halvt hundrede år tilbage i tiden, kunne der være 5-7 års interval mellem oldenårene.
Netop nu er det flokkene af kvækerfinker og ringduer, som giver et vidnesbyrd om masser af mad i skovbunden.
Men nede i skovens underverden er der også grøde i gemakkerne.
Gnaverne har et godt liv lige efter det store bogudsalg.
- Hvor bøgen serverer rigeligt i skovbunden vil skovmus, rødmus og halsbåndsmus i bogstaveligste forstand æde sig tykke og virile i bog, hvorefter de vil stifte familier, som natuglen og musvågen vil æde af næste forår og sommer, siger Henning Heldbjerg.
På den måde forplanter frugtbarheden i naturen sig. En kæde af føde er det. En kæde hvis første led består af en god sommer, der sætter sine spor i bøgen og som går igennem en mus og slutter med en mæt ugleunge og et lille gylp.
Et oldenår er en kraftpræstation, der trætter træet, som havde det været igennem en hård fødsel efter en anstrengende graviditet.
Og når bøgene, som netop nu serverer bog i dynger, engang bliver fældet, vil deres årringe fortælle en historie om magre år, der vekslede med fede.
I et oldenår bliver træernes årringe smalle. Træet har brugt sin kraft og næring til forplantning og ikke til sin egen styrke.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
