Pibesvanen flyver uden om Danmark

torsdag 12. november 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Europas mindste svane, pibesvanen, har i Ruslands vestlige tundraområder en ynglebestand, der holder vinter i Nordvesteuropa. Tidligere var danske fjorde og vådområder af stor betydning om efteråret for de små svaner, men nu dropper pibesvanen i stigende grad sine klassiske danske rastepladser.
Jan Skriver
Det lader til, at den arktiske pibesvane, der er den mindste svaneart i vores del af verden, er ved at droppe Danmark på sit efterårstræk.

Forrige weekend blev de danske fjordområder, søer, moser og ådale, ja stort set alle lavtliggende arealer finkæmmet af ornitologer i bestræbelserne på at få et aktuelt nationalt overblik over pibesvanens efterårsforekomst i Danmark.

Antallet af rastende og trækkende pibesvaner blev det laveste i flere årtier.

- Facit af tællingen når næppe ret meget over 500 fugle. Som det ser ud i øjeblikket, trækker pibesvanen syd om Danmark på sin vej til vinterkvartererne primært i Holland. Og de fugle, som raster i det danske efterårslandskab, er her tilsyneladende kun i meget kort tid, siger Stefan Pihl, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Århus Universitet.

Han koordinerede svanetællingen i et tæt samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening (DOF), hvis database med dagsaktuelle fugleobservationer fra hele landet, DOFbasen, giver miljøovervågningen de fleste fugletal på vejen mod facit.

- Det kan tilsyneladende ikke længere betale sig for pibesvanen at slå sig ned i danske vådområder for at æde og raste. Pibesvanen er den af vores svanearter, som generelt er mest knyttet til vandplanter som ålegræs, vandaks og havgræs, der synes at være ved at forsvinde fra næsten alle danske fjorde og kystnære lavvandede områder. Det er formentlig en del af forklaringen på, at pibesvanen har forladt sine tidligere rastepladser i Limfjorden og flere af de vestjyske fjordområder. De småflokke af pibesvaner, der i disse år bliver set meget spredt i landskabet, går ofte på dyrkede marker i selskab med sangsvaner, som æder rester af afgrøder, siger Stefan Pihl.

I begyndelsen af 1990’erne kunne der raste rundt regnet 5.000 pibesvaner på samme tid i Danmark i november, hvor det blev skønnet, at sammenlagt op imod 12.000 af de små svaner trak gennem landet i løbet af fire-seks uger.

I 2005 blev der ved den nationale tælling kun set 1.200 pibesvaner her i landet, mens tallet dumpede ned på 600 fugle i november 2007.

I år bliver tallet så sandsynligvis kun på 500-600 fugle. De fleste pibesvaner, 118 individer, er i løbet af de seneste dages nationale tælling set på Tipperne i den sydlige del af Ringkøbing Fjord og på Vestsjælland i Tissø-området, hvor 108 eksemplarer er blevet noteret.

Nordjylland, der tidligere lagde natur til klassiske lokaliteter for arten, er stort set blevet forladt af pibesvanen. Her var 15 erfarne feltornitologer af sted i weekenden for at lede efter pibesvaner, og de fandt kun ganske få og små flokke.

I det sydvestjyske er det værd at bemærke, at Fiilsø, der tidligere var en klassisk lokalitet for pibesvanen, ikke bød på en eneste pibesvane under dette efterårs tælling.

Tendensen de senere år har bevæget sig i retning af, at et stigende antal pibesvaner benytter Østersøens sydkyst mod deres vinterkvarterer i Holland, Storbritannien og Tyskland.

For eksempel er der konstateret nye rastepladser i Polen og en koncentration på op imod 5.000 pibesvaner nær Bergenhuusen i Nordtyskland.

- Også i Estland er der i stigende grad konstateret store flokke af rastende pibesvaner. Man skal tænke på, at svaner kan blive gamle, og de kan gøre erfaringer og ændre deres trækmønstre alt efter, hvor der er de største og mest stabile mængder af føde, siger Stefan Pihl.

Generelt er den bestand af pibesvaner, som yngler i den vestlige del af Ruslands tundra, og som har sine vinterkvarterer i Nordvesteuropa i kraftig tilbagegang. I begyndelsen af 1990’erne talte denne vestsibiriske bestand omkring 30.000 individer, men nu er den formentlig kun på cirka 20.000 fugle, og den nedadgående tendens synes at fortsætte.