Danske hedehøge sender nyheder hjem via satellit

onsdag 23. september 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
De første resultater af et flere år langt og storstilet europæisk forskningsprojekt med satellitmærkede hedehøge begynder nu så småt at indfinde sig, oplyser Dansk Ornitologisk Forening
Jan Skriver
To af de tre danske hedehøge, der 18. juli blev fanget på deres ynglepladser i det sydvestjyske marskland, og fik hver sin lille, lette satellitsender sat på ryggen, er nu nået ned i varmen i Vestafrika, mens den tredje er godt på vej.

Det fortæller signalerne fra rovfuglenes sendere, der løbende - eller skulle vi sigende flyvende - rapporterer, hvor deres bærer befinder sig.
På hedehøgenes træk mod syd har det vist sig, at rovfuglene valgte en vestlig rute i Europa.

- Der tegner sig et mønster med tre trækruter for de nordeuropæiske hedehøge, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Foreningen deltager i et samarbejde med Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, Københavns Universitet i det internationale forskningsprojekt, der er under ledelse af hollandske forskere fra universitetet i Groningen.

Forskerne har netop præsenteret konklusionerne af de tidligere års studier på en international konference. De senere år er der ringmærket og satellitmærket hedehøge i Danmark, Holland, Tyskland, Polen og Hviderusland.

- Den vestlige trækrute, som hovedparten af de danske og vesteuropæiske hedehøge tilsyneladende følger, går gennem Frankrig og Spanien og via Gibraltar-strædet til Nordafrika. Den centrale rute går gennem Italien og over Middelhavet via Malta, mens den østligste rute går over Grækenland, siger biologen, der påpeger, at de hollandske forskere står bag de første egentlige konklusioner i projektet, som indsamler detaljeret viden om hedehøgenes trækforhold, overlevelse og stedtrofasthed.

Det handler om på tværs af landegrænser at blive bedre til at beskytte disse fåtallige rovfugle, der er i tilbagegang på mange af artens levesteder i Europa.

Med afsæt i forskningsprojektet er der i år sat satellitsendere på tre voksne danske hedehøge, to hunner og en han. Fuglene er døbt Iben, Mathilde og Michael af praktiske årsager, fordi det er lettere at huske et navn end en kode baseret på kombinationer af cifre og bogstaver.

- Mathilde var den første, der tidligt i august indledte sit træk mod syd, mens Iben forlod marsken i slutningen af sensommeren. Da var Mathilde allerede nået til Gibraltar og var klar til flyveturen over strædet og Middelhavet til Marokko, siger Henning Heldbjerg, der oplyser, at hanner af hedehøge generelt trækker senere og hurtigere end hunnerne.

De hollandske forskere kan se, at der tilsyneladende er et hidtil ukendt mønster i hedehøgenes træk, når fuglene ankommer til den nordlige del af Marokko. Da afbryder en del af hedehøgene nemlig trækket, og bliver indenfor et område en tid, inden de begiver sig videre.

- Det er nærliggende at tro, at hedehøgene søger føde i et gunstigt område, hvor de skaffer sig ny energi til det krævende træk over Sahara. Vi ved faktisk ikke, hvilken type terræn, som hedehøgene tilsyneladende benytter en uge eller to i Marokko, men eksemplet er med til at illustrere, hvor vigtigt det er at tilvejebringe ny viden. Satellit-telemetrien giver os en mulighed for at finde de geografiske områder, der er af særlig høj beskyttelsesmæssig interesse på hedehøgenes trækruter, siger biologen.

Forskningen i hedehøgene antyder, at disse rovfugle generelt anvender de samme trækruter og de samme vinterkvarterer år efter år.

Medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening har betalt den ene af de tre kostbare satellitsendere, der nu sidder på rovfugleryggene og sender dyrebar viden hjem til forskerne.

Dansk Ornitologisk Forening,
Tlf. 33 28 38 00