Danske kongeørne lever af en varieret kost
torsdag 10. september 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Kongeørnen sætter pris på en blandet buffet i den danske natur. Det viser foreløbige resultater i et flere år langt projekt, som skal fortælle, hvad danske ørne lever af
Jan Skriver
De seneste fire ynglesæsoner har rovfugleeksperten Jan Tøttrup Nielsen fra rovfuglegruppen i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) indsamlet resterne af 493 byttedyr taget af kongeørne på de tre lokaliteter, hvor denne mægtige, men i reglen diskrete ørn yngler i Danmark.
I løbet af ynglesæsonerne har han fra maj til september besøgt hver af ørnelokaliteterne tre-fire gange for at samle gylp og bytterester på de bestemte steder, hvor rovfuglene har deres ædepladser nær rederne.
Nu tegner der sig så småt et billede af, hvad de indfødte danske kongeørne lever af.
- Generelt lader det til, at kongeørnen både kan være specialist og generalist, hvad angår valg af føde, men overordnet set har vi at gøre med en af den danske naturs absolutte topprædatorer, jægeren over dem alle. Kongeørnen er i stand til at fange og aflive større rævehvalpe og unge grævlinger, ligesom den let kan tage rålam og katte, siger Jan Tøttrup Nielsen.
Ørnens valg af bytte afhænger naturligt nok af ynglelokalitetens formåen udi faunarigdom. Det viser rovfugleekspertens fødeanalyser med al tydelighed.
- Kongeørnene, der nu i flere år har ynglet i Hals Nørreskov, der bliver drevet som en jagtejendom med en skytte ansat og med udsætninger af opdrættede fasaner, lever overvejende af disse hønsefugle. Over 70 procent af de byttedyr, jeg har registreret hos ørneparret i Hals Nørreskov, var fasaner, så i dette tilfælde er ørnene specialister, der stort set ikke jager udenfor deres skov, siger Jan Tøttrup Nielsen.
Udover fasanerne jager ørnene i den private skov i Sydøstvendsyssel primært ringduer, krager og harer.
- Når der ud på sommeren og i det gryende efterår er mange ringduer i løvskoven, stiger andelen af duer betragteligt i ørnenes menu. I Hals Nørreskov lever der meget få ræve, så kongeørnen er i praksis skovens eneste større, naturlige jæger, siger rovfugleeksperten.
Menukortet hos kongeørnene ved Overgård Gods syd for Mariager Fjord tager sig ganske anderledes ud end hos de specialiserede artsfæller nord for Limfjorden.
Overgård-ørnene er i langt højere grad generalister, der tager alt, hvad det store, åbne landskab kan byde på af især vandfugle og pattedyr.
- Ørnene ved Mariager Fjord lever hovedsagelig af andefugle, måger, skarver og fiskehejrer, som de fanger i fjordområdet, eller når de patruljerer over kanalerne i det kæmpestore inddæmmede landskab mellem Kattegat og fjorden. Og så er det markant, at Overgårds kongeørne tager mange pattedyr så som halvstore rævehvalpe, unge grævlinger eller mink, fortæller Jan Tøttrup Nielsen, der på sin vis er en slags ornitologiens svar på retsmedicineren.
Ud af ganske små spor i form af fjer, hår, knogler, kranier, ben eller stumper af næb og klør fundet ved ædepladser nær reden er han i stand til at sætte navn på de dyr og fugle, som han kun finder de mere eller mindre opløste rester af, når han er i felten.
I sine cirka 30 år som ringmærker og rovfugleforsker på frivillig basis har han indsamlet, analyseret og sat navne på resterne af 35.000 byttedyr fra spurvehøge, 25.000 byttedyr fra duehøge, 1.500 byttedyr fra røde glenter og lige så mange fra store hornugler.
De aktuelle analyser af de danske kongeørnes fødevalg bygger dermed på et solidt fagligt grundlag af praktisk viden fra det fri.
- Gylp fra ørnene indgår også i analyserne især til bestemmelse af pattedyr. Og på to af lokaliteterne har jeg fundet bytterester i selve rederne, som er besøgt, når ørneungen har forladt stedet. Efter aftale med lodsejerne har jeg naturligvis kun samlet bytterester ind på tidspunkter, hvor min tilstedeværelse i skoven har forstyrret ørnene minimalt, siger Jan Tøttrup Nielsen.
Denne ynglesæson har kongeørnene i Høstemark Skov i Lille Vildmose også bidraget til forskningen i ørnenes fødevalg.
- I Vildmosen har jeg fundet en del kragefugle, ringduer, fasaner, ænder, viber og skarver i kongeørnenes bytterester, men jeg skal have flere sæsoner med i mine analyser, før jeg kan sige noget mere præcist om Høstemark-ørnene, der for eksempel også har en sjælden mosehornugle på menuen. Generelt må man sige, at ørnene tager, hvad de falder over på deres flugt gennem landskabet, siger Jan Tøttrup Nielsen, der kan se en tendens til, at musvågen har det svært i kongeørnenes territorier.
- Jeg tror, at musvåger, der har rede i nabolaget, bliver fanget og ædt af kongeørnene, siger Jan Tøttrup Nielsen, hvis forskningsprojekt med indsamling af ørnenes føderester kører til og med ynglesæsonen 2012.
I Alperne og på Gotland i Østersøen er der tidligere lavet analyser af kongeørnenes fødevalg, men det er første gang nogensinde, at ørnenes menu bliver afdækket i et tæt befolket nordvesteuropæisk lavland som Danmark.
Kongeørnene er først genindvandret i den danske natur for en halv snes år siden.
- På Gotland er der påvist, at kongeørnene tager mange pindsvin, ligesom det for eksempel også har vist sig at være tilfældet med store hornugler her i landet. Jeg er spændt på, om de danske kongeørne også vil begynde at jage pindsvin og måske specialisere sig i dem på visse egne, siger Jan Tøttrup Nielsen.
Kongeørnen har overordnet set tre måder at jage på. Den kan svæve meget højt på himlen og så pludselig slå ned med stor fart og voldsomhed, når den i kraft af sit eminente syn får øje på et bytte på jorden.
Den kan også i stil med en kærhøg afsøge terrænet, hvorefter den på svirrende vinger holder et bytte fast på en position og sluttelig slår til. Det er set, at magerne i et par jager på denne måde.
Endelig kan kongeørnen benytte sig af standjagt, hvor den ligesom en musvåge sidder på et højdepunkt, hvorfra den får øje på sit bytte og i en hurtig glideflugt er over det.
I yngletiden er det primært hannen, der jager, mens hunnen modtager byttet nær reden, hvor hun plukker og parterer det, inden ungen eller ungerne før føden serveret.
Yderligere oplysninger fås hos:
Jan Tøttrup Nielsen,
Tlf. 98 93 09 30 – 60 92 45 38
I løbet af ynglesæsonerne har han fra maj til september besøgt hver af ørnelokaliteterne tre-fire gange for at samle gylp og bytterester på de bestemte steder, hvor rovfuglene har deres ædepladser nær rederne.
Nu tegner der sig så småt et billede af, hvad de indfødte danske kongeørne lever af.
- Generelt lader det til, at kongeørnen både kan være specialist og generalist, hvad angår valg af føde, men overordnet set har vi at gøre med en af den danske naturs absolutte topprædatorer, jægeren over dem alle. Kongeørnen er i stand til at fange og aflive større rævehvalpe og unge grævlinger, ligesom den let kan tage rålam og katte, siger Jan Tøttrup Nielsen.
Ørnens valg af bytte afhænger naturligt nok af ynglelokalitetens formåen udi faunarigdom. Det viser rovfugleekspertens fødeanalyser med al tydelighed.
- Kongeørnene, der nu i flere år har ynglet i Hals Nørreskov, der bliver drevet som en jagtejendom med en skytte ansat og med udsætninger af opdrættede fasaner, lever overvejende af disse hønsefugle. Over 70 procent af de byttedyr, jeg har registreret hos ørneparret i Hals Nørreskov, var fasaner, så i dette tilfælde er ørnene specialister, der stort set ikke jager udenfor deres skov, siger Jan Tøttrup Nielsen.
Udover fasanerne jager ørnene i den private skov i Sydøstvendsyssel primært ringduer, krager og harer.
- Når der ud på sommeren og i det gryende efterår er mange ringduer i løvskoven, stiger andelen af duer betragteligt i ørnenes menu. I Hals Nørreskov lever der meget få ræve, så kongeørnen er i praksis skovens eneste større, naturlige jæger, siger rovfugleeksperten.
Menukortet hos kongeørnene ved Overgård Gods syd for Mariager Fjord tager sig ganske anderledes ud end hos de specialiserede artsfæller nord for Limfjorden.
Overgård-ørnene er i langt højere grad generalister, der tager alt, hvad det store, åbne landskab kan byde på af især vandfugle og pattedyr.
- Ørnene ved Mariager Fjord lever hovedsagelig af andefugle, måger, skarver og fiskehejrer, som de fanger i fjordområdet, eller når de patruljerer over kanalerne i det kæmpestore inddæmmede landskab mellem Kattegat og fjorden. Og så er det markant, at Overgårds kongeørne tager mange pattedyr så som halvstore rævehvalpe, unge grævlinger eller mink, fortæller Jan Tøttrup Nielsen, der på sin vis er en slags ornitologiens svar på retsmedicineren.
Ud af ganske små spor i form af fjer, hår, knogler, kranier, ben eller stumper af næb og klør fundet ved ædepladser nær reden er han i stand til at sætte navn på de dyr og fugle, som han kun finder de mere eller mindre opløste rester af, når han er i felten.
I sine cirka 30 år som ringmærker og rovfugleforsker på frivillig basis har han indsamlet, analyseret og sat navne på resterne af 35.000 byttedyr fra spurvehøge, 25.000 byttedyr fra duehøge, 1.500 byttedyr fra røde glenter og lige så mange fra store hornugler.
De aktuelle analyser af de danske kongeørnes fødevalg bygger dermed på et solidt fagligt grundlag af praktisk viden fra det fri.
- Gylp fra ørnene indgår også i analyserne især til bestemmelse af pattedyr. Og på to af lokaliteterne har jeg fundet bytterester i selve rederne, som er besøgt, når ørneungen har forladt stedet. Efter aftale med lodsejerne har jeg naturligvis kun samlet bytterester ind på tidspunkter, hvor min tilstedeværelse i skoven har forstyrret ørnene minimalt, siger Jan Tøttrup Nielsen.
Denne ynglesæson har kongeørnene i Høstemark Skov i Lille Vildmose også bidraget til forskningen i ørnenes fødevalg.
- I Vildmosen har jeg fundet en del kragefugle, ringduer, fasaner, ænder, viber og skarver i kongeørnenes bytterester, men jeg skal have flere sæsoner med i mine analyser, før jeg kan sige noget mere præcist om Høstemark-ørnene, der for eksempel også har en sjælden mosehornugle på menuen. Generelt må man sige, at ørnene tager, hvad de falder over på deres flugt gennem landskabet, siger Jan Tøttrup Nielsen, der kan se en tendens til, at musvågen har det svært i kongeørnenes territorier.
- Jeg tror, at musvåger, der har rede i nabolaget, bliver fanget og ædt af kongeørnene, siger Jan Tøttrup Nielsen, hvis forskningsprojekt med indsamling af ørnenes føderester kører til og med ynglesæsonen 2012.
I Alperne og på Gotland i Østersøen er der tidligere lavet analyser af kongeørnenes fødevalg, men det er første gang nogensinde, at ørnenes menu bliver afdækket i et tæt befolket nordvesteuropæisk lavland som Danmark.
Kongeørnene er først genindvandret i den danske natur for en halv snes år siden.
- På Gotland er der påvist, at kongeørnene tager mange pindsvin, ligesom det for eksempel også har vist sig at være tilfældet med store hornugler her i landet. Jeg er spændt på, om de danske kongeørne også vil begynde at jage pindsvin og måske specialisere sig i dem på visse egne, siger Jan Tøttrup Nielsen.
Kongeørnen har overordnet set tre måder at jage på. Den kan svæve meget højt på himlen og så pludselig slå ned med stor fart og voldsomhed, når den i kraft af sit eminente syn får øje på et bytte på jorden.
Den kan også i stil med en kærhøg afsøge terrænet, hvorefter den på svirrende vinger holder et bytte fast på en position og sluttelig slår til. Det er set, at magerne i et par jager på denne måde.
Endelig kan kongeørnen benytte sig af standjagt, hvor den ligesom en musvåge sidder på et højdepunkt, hvorfra den får øje på sit bytte og i en hurtig glideflugt er over det.
I yngletiden er det primært hannen, der jager, mens hunnen modtager byttet nær reden, hvor hun plukker og parterer det, inden ungen eller ungerne før føden serveret.
Yderligere oplysninger fås hos:
Jan Tøttrup Nielsen,
Tlf. 98 93 09 30 – 60 92 45 38
