Ny generation af danske kongeørne på vingerne

mandag 10. august 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
To af Danmarks tre par kongeørne har hver fået en unge, der nu har forladt rederne for jævnligt at svæve over ørnenes jagtmarker. Dermed har den danske bestand af kongeørne fostret 17 flyvedygtige unger siden 1999
Jan Skriver
Tre lokaliteter med beboede kongeørne-reder, alle i den nordlige og østlige del af Jylland, har i år fostret to flyvedygtige unger.

Et ellers frugtbart kongeørnepar ved Mariager Fjord er mislykkedes med ynglen i år, formentlig fordi der er blevet skovet et parti grantræer i umiddelbar nærhed af ørnenes redested.

- Det er pokkers ærgerligt, at der har været skovarbejde bare cirka 100 meter fra kongeørnenes redetræ. Vi ved, at ørnene har bygget videre på deres rede i år, og at alt så ud til at forløbe, som det skulle, da stedet tilsyneladende pludselig blev forladt. Man kan frygte, at det skyldes forstyrrelser fra træfældningen på et tidspunkt, da de store rovfugle er yderst sårbare over for forstyrrelser.

- Det er med til at sætte en streg under den kendsgerning, at kongeørne og mange andre storfugle skal have fred og ro i en passende radius af deres redested, siger ornitologen Tscherning Clausen, der er Dansk Ornitologisk Forenings artscaretaker for kongeørnen.

Det vil sige, at han samler alle data om de danske kongeørne og holder øje med udviklingen i bestanden.

I år står frugtbarheden i stampe hos Danmarks kongeørne, der sidste år fostrede fire flyvedygtige unger, hvilket var rekord siden arten indvandrede som ny dansk ynglefugl i 1999.

- Vi må konstatere, at dødeligheden er høj blandt unge kongeørne. I slutningen af januar fløj den ene af ungerne fra parret i Hals Nørreskov mod en elmast nær Siem ved Terndrup i Østhimmerland og blev dræbt. Og ungen fra Overgård Gods ved Mariager Fjord tog på springtur til Tønder ved den dansk-tyske grænse. Her blev den fundet i afkræftet tilstand, og indleveret på en fugleplejestation, hvorpå den efter nogle uger blev bragt tilbage til området ved Overgård, siger Tscherning Clausen.

I de sene sommeruger vil årets unge ørne for alvor begynde at flyve over deres skove, hvorpå de store rovfugle vil flakke en del om i landskabet.

Særligt på dage med termik (lune, opadstigende luftstrømme), vil kongeørnene svæve.

- Den unge kongeørn fra Høstemark Skov i Lille Vildmose kunne allerede midt i juli opleves svæve over området. Ofte ser man de unge ørne flyve sammen med forældrefuglene, siger Tscherning Clausen.

- I løbet af de 10 år, vi har fulgt Danmarks kongeørne, har vi gjort den erfaring, at rutinerede kongeørne med veletablerede territorier meget tidligt på sæsonen lægger æg, og derfor får deres unger ud på de første flyveture i løbet af juli. I hvert fald hvis vinteren er mild.

- De første år med ynglende danske kongeørne skulle vi helt hen i august, før ungerne viste sig over skovene, siger DOF’s artscaretaker for kongeørnen.

Det veletablerede og rutinerede par i Høstemark Skov har siden 2003 fostret hele 7 unger, en hvert år.

I år har kongeørneparret nord for Limfjorden for
tredje år succes med dets yngel.

DOF henstiller til, at publikum tager hensyn til ynglende kongeørne ved udelukkende at betragte dem på afstand.

De store rovfugle er sårbare over for forstyrrelser, når de etablerer sig i det tidlige forår, og igen i ugerne efter at ungerne har forladt rederne.

Unge, urutinerede rovfugle er i denne perioder lette at skræmme, og det øger risikoen for, at de kommer ud for uheld. For eksempel kan de dumpe ned på skovbunden, hvor ræve kan være en trussel.

En fjerde lokalitet for ynglende kongeørne har i flere år været på vej i Thy, hvor klithederne og plantagerne syd for Hanstholm har potentiale til at blive et af nationens faste redelokaliteter for kongeørne.

Der bliver jævnligt observeret kongeørn over de vidtstrakte klitheder på nordvesthjørnet af Jylland, men endnu mangler et par at etablere sig.

Yderligere oplysninger fås hos:

Tscherning Clausen, DOF’s artscaretaker for kongeørnen, tlf. 98 31 73 54.