Hva’ hedder fuglen med den bøjede pind i munden?

onsdag 2. april 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Storspovens næb hører til fugleverdenens længste og mest specialiserede. Hunnernes er større end hannernes, og de er dygtige til at fange krebsdyr, småmuslinger og orme på vadeflader. Hannerne og de unge spover vælger i reglen at stikke deres kortere næb ned i bløde enge og marker
Jan Skriver
Det var på en guidet fugletur, at en ældre dame, som ikke havde set på fugle så længe endda, bare måtte stille et spørgsmål om dette underlige, langbenede væsen, som gik nogle hundrede meter ude på mudderfladen. Med københavnsk accent lød det:
- Hva’ hedder den fugl med den bøjede pind i munden?

Det var en storspove, hun betragtede, og navnlig lagde hun mærke til næbbet, der rager godt frem i landskabet.

Hunnerne kan have næb, der er knap 20 centimeter lange, mens hannerne og de unge storspover i gennemsnit har næb, der er 5 centimeter kortere.
Vis mig dit næb, og jeg skal sige, hvor du får din mad, kunne man passende sige om spoverne.

De langnæbbede og tungere hunner går i reglen efter større bytte på vadefladerne langs tidevandskyster, end det er tilfældet med hannerne og ungfuglene.

På vadefladerne stikker hunnerne deres kraftige og krumme nål af et næb ned efter sandorm, børsteorm og krebsdyr som rejer eller små krabber.

Imens er hannerne og de unge mere tilbøjelige til at afsøge våde enge og græsmarker. De har ligefrem en forkærlighed for at finde marker med kokasser, som de kan stikke deres næb i for at finde skarnbasser og insektlarver.

De seneste vintre er der i Danmark set et stigende antal storspover, formentlig på grund af ændringerne i retning af et mildere klima.
Set over de seneste årtier har storspoven udviklet sig til en dansk vintervader.

Storspover kan blive gamle ligesom gæs for eksempel. En svensk ringmærket storspove rundede 31 år, og aldre på 15 år er ikke ualmindelige blandt spover.

Derfor kan jagtlige forstyrrelser påvirke storspoverne i mange år. Det er påfaldende, at storspoven fortsat er en af vores mest sky kystfugle, selv om det nu er 14 år siden, at arten blev totalfredet.

Fredningen og de mildere vintre har tilskyndet flere og flere spover til at blive i det danske vinterland.

Storspoven er en vejrfugl i stil med viber og stære. Den trækker kun, hvis det er nødvendigt, fordi frost og sne gør det umuligt for den at finde føde.

I disse år er vi formentlig midt i en fremrykning mod nord af storspovens generelle vinterudbredelse. Vadefuglen har på grund af de næsten frostfri vintre fået måske 500-1.000 kilometer ekstra geografi at gøre godt med.

Danmark bliver i træktiderne passeret af op imod 135.000 storspover, der primært yngler i Skandinavien, De baltiske Lande og Rusland.