Unge kragefugle sover sammen
onsdag 28. november 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I de mørke måneder leverer alliker, krager og råger en af naturens fascinerende forestillinger, når de hver aften forvandler særligt udvalgte skove til sovesale. Ved Bagsværd Sø og Furesøen findes et par af scenerne for forestillingen, der er kragefuglenes svar på stærenes ”sort sol”
Jan Skriver
Mørke fugle mødes ved fyraftenstid. Som dagen går på hæld, trækker de sammen til sorte skyer, der driver ind mod skoven.
Skovens sovesale tager imod overnattende gæster i tusindvis, når krager, alliker og råger sætter sig til at sove sammen skulder ved skulder.
Sammenholdet luner og giver i reglen større sikkerhed mod rovdyr, end det er tilfældet med livet som solist. Desuden får fuglene formentlig en snak om dagens spisesteder, når de mødes.
Kløgtige kragefugle er i stand til at give hinanden et praj om, hvor det kan betale sig at flyve hen efter spiseligt næste dag.
Det menes, at de mest ræbende og pruttende krager med deres krops signaler fortæller artsfæller, at de har haft succes med at finde føde. På den måde kan en uheldig krage eller allike med slunken mave få en ide om, hvor den kan opsøge heldet næste dag.
Næppe nogen kender antallet af lokaliteter i Danmark, hvor kollektive kragefugle sover i vinterhalvåret. Stort set hver kommune sine overnatningspladser.
- Der er næppe tvivl om, at vi taler om flere hundrede overnatningspladser for kragefugle nogenlunde jævnt fordelt i landet. Mange af stederne har været benyttet af fuglene i årtier.
Blandt andet ved østbredden af Furesøen findes et næs, hvor tusinder af kragefugle stimler sammen hver aften og har gjort det i mange, mange år. Og langs sydvestsiden af Bagsværd Sø ved Hareskovene overnatter flere tusinde kragefugle i gamle træer.
Generelt er det oftest i høje træer på bredden af søer, i parker, præstegårdshaver eller i rolige skove, at overnatningen finder sted, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.
- Ikke alle krager er dog sociale i vintermånederne. De store flokke af kollektivt overnattende fugle består primært af unge individer eller trækfugle nordfra. Gamle, erfarne krager opholder sig oftest på deres territorier, som de skal forsvare til næste ynglesæson. De er individualister også i de mørke måneder, siger Knud Flensted.
Publikum til sceneriet med tusindvis af kragefugle på vej mod sovepladserne bør indfinde sig en times tid før det for alvor bliver mørkt. Fuglene dukker normalt op i skumringen, da konturerne i landskabet er ved at blive visket ud.
Hører man til dem, som flygter ud af stuen på grund af Hitchcocks gyser ”Fuglene”, er fyraftensmødet med de tusinder af kragefugle ikke noget at tragte efter. Mennesker, der lider af fuglefobi, bør holde sig langt væk fra sceneriet.
Men de fleste vil føle fascination af at gå ind under en flok af kragefugle, der forbereder sig på at gå til ro. Det kan være som at stå under et levende tag.
Allikerne og rågerne parlamenterer højlydt, når de mødes og flokkes før natten. Kragerne går en smule mere stille på kragetæerne, når de slutter sig til deres nære slægtninge.
De klassiske sovepladser kan på magnetisk vis trække alliker, råger og krager til sig i en radius af 10-15 kilometer.
De fleste kragefugle er kollektivister fra oktober til ind i april. Når forårets drifter kalder på hver enkelt, bliver vinterhalvårets sociale tilbøjeligheder afløst af liberalisme. Da handler det om at komme først til de bedste redesteder, finde den mest frugtbare partner og skynde sig før alle andre til de fyldte spisekamre.
Hvis man færdes under skaren af kragefugle, der netop er tørnet ind, bør man tage regntøj på. Den første times tid efter samlingen, regner det bogstaveligt talt med lort fra loftet af sovesalen.
Også om morgenen, når fuglene forlader deres gemakker, kan man få fine oplevelser med kragefuglene, men slet ikke af en kaliber som om aftenen, da de har god tid.
Når dagen gryer, haster fuglene af sted mod morgenmaden. Da er det som om, at skoven hoster dem ud i landskabet.
På skovbunden ligger enkelte kadavere tilbage. Det er de svage, dem uden erfaringer, som er drattet ned i nattens løb. Eller som blev bytte for duehøgen i aftes.
Nok er kragefuglene socialister i sovesalen, men de stærkeste og klogeste fugle sidder inderst i klyngerne, hvor sikkerheden er størst.
Det er altid dem på de yderste mandater, der ikke bliver genvalgt til næste aftens forestilling.
Skovens sovesale tager imod overnattende gæster i tusindvis, når krager, alliker og råger sætter sig til at sove sammen skulder ved skulder.
Sammenholdet luner og giver i reglen større sikkerhed mod rovdyr, end det er tilfældet med livet som solist. Desuden får fuglene formentlig en snak om dagens spisesteder, når de mødes.
Kløgtige kragefugle er i stand til at give hinanden et praj om, hvor det kan betale sig at flyve hen efter spiseligt næste dag.
Det menes, at de mest ræbende og pruttende krager med deres krops signaler fortæller artsfæller, at de har haft succes med at finde føde. På den måde kan en uheldig krage eller allike med slunken mave få en ide om, hvor den kan opsøge heldet næste dag.
Næppe nogen kender antallet af lokaliteter i Danmark, hvor kollektive kragefugle sover i vinterhalvåret. Stort set hver kommune sine overnatningspladser.
- Der er næppe tvivl om, at vi taler om flere hundrede overnatningspladser for kragefugle nogenlunde jævnt fordelt i landet. Mange af stederne har været benyttet af fuglene i årtier.
Blandt andet ved østbredden af Furesøen findes et næs, hvor tusinder af kragefugle stimler sammen hver aften og har gjort det i mange, mange år. Og langs sydvestsiden af Bagsværd Sø ved Hareskovene overnatter flere tusinde kragefugle i gamle træer.
Generelt er det oftest i høje træer på bredden af søer, i parker, præstegårdshaver eller i rolige skove, at overnatningen finder sted, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.
- Ikke alle krager er dog sociale i vintermånederne. De store flokke af kollektivt overnattende fugle består primært af unge individer eller trækfugle nordfra. Gamle, erfarne krager opholder sig oftest på deres territorier, som de skal forsvare til næste ynglesæson. De er individualister også i de mørke måneder, siger Knud Flensted.
Publikum til sceneriet med tusindvis af kragefugle på vej mod sovepladserne bør indfinde sig en times tid før det for alvor bliver mørkt. Fuglene dukker normalt op i skumringen, da konturerne i landskabet er ved at blive visket ud.
Hører man til dem, som flygter ud af stuen på grund af Hitchcocks gyser ”Fuglene”, er fyraftensmødet med de tusinder af kragefugle ikke noget at tragte efter. Mennesker, der lider af fuglefobi, bør holde sig langt væk fra sceneriet.
Men de fleste vil føle fascination af at gå ind under en flok af kragefugle, der forbereder sig på at gå til ro. Det kan være som at stå under et levende tag.
Allikerne og rågerne parlamenterer højlydt, når de mødes og flokkes før natten. Kragerne går en smule mere stille på kragetæerne, når de slutter sig til deres nære slægtninge.
De klassiske sovepladser kan på magnetisk vis trække alliker, råger og krager til sig i en radius af 10-15 kilometer.
De fleste kragefugle er kollektivister fra oktober til ind i april. Når forårets drifter kalder på hver enkelt, bliver vinterhalvårets sociale tilbøjeligheder afløst af liberalisme. Da handler det om at komme først til de bedste redesteder, finde den mest frugtbare partner og skynde sig før alle andre til de fyldte spisekamre.
Hvis man færdes under skaren af kragefugle, der netop er tørnet ind, bør man tage regntøj på. Den første times tid efter samlingen, regner det bogstaveligt talt med lort fra loftet af sovesalen.
Også om morgenen, når fuglene forlader deres gemakker, kan man få fine oplevelser med kragefuglene, men slet ikke af en kaliber som om aftenen, da de har god tid.
Når dagen gryer, haster fuglene af sted mod morgenmaden. Da er det som om, at skoven hoster dem ud i landskabet.
På skovbunden ligger enkelte kadavere tilbage. Det er de svage, dem uden erfaringer, som er drattet ned i nattens løb. Eller som blev bytte for duehøgen i aftes.
Nok er kragefuglene socialister i sovesalen, men de stærkeste og klogeste fugle sidder inderst i klyngerne, hvor sikkerheden er størst.
Det er altid dem på de yderste mandater, der ikke bliver genvalgt til næste aftens forestilling.
