Fremmed musling invaderer Gudenåsystemet

Nu er vandremuslingen, der stammer fra egnene omkring Sortehavet, konstateret i søerne Knudsø, Birksø og Brassø ved Ry i Det midtjyske Søhøjland, der kædes sammen af Danmarks længste flod, Gudenåen.

Det fremmede skaldyr, der minder om de salte vandes blåmusling, kan blive op til 4 centimeter lang, og vandremuslingerne kan optræde i mængder, der tæller milliarder.

Derfor spår biologen Jan Kjærgaard, der er naturvejleder i Skov- og Naturstyrelsen, og som på det seneste har fundet vandremuslinger adskillige steder i søerne omkring Ry og Silkeborg, at den indførte art i løbet af få år vil sprede sig til de fleste søer og nå helt ud til Gudenåens udløb i Randers Fjord.

Dermed vil der ske grundlæggende ændringer af dyrelivet i Gudenåens økosystem.

- Det er umuligt at sige præcist, hvad det betyder, når vores fauna får et fremmed tilskud i form af en ny indført art. Men der vil helt sikkert ske ændringer i de ferske vandes økosystem, hvor vandremuslingen indfinder sig. De store indfødte dammuslinger og malermuslinger vil få sværere ved at finde føde, når de mindre, men ekstremt talstærke vandremuslinger breder sig. På den anden side kan man forestille sig, at en dykand som troldanden, der ofte lever i ferskvand, vil få fordele af de små vandremuslinger, siger Jan Kjærgaard.

- Fra andre søer, hvor vandremuslingen er blevet indført, ved man, at tætte banker med titusinder af muslinger kan filtrere vandet i en grad, så det bliver synligt klarere. Det vil vi sikkert komme til at opleve visse steder i søhøjlandets søer, der ofte er så algepåvirkede i sommerperioder, at de kan ligne grønkålssuppe, siger naturvejlederen.
I Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er biolog Knud Flensted betænkelig ved vandremuslingens spredning.

- Det kan godt være, at troldanden lokalt vil begynde at æde vandremuslinger og på den måde få adgang til rigelig føde, men som udgangspunkt er det altid problematisk med fremmede arter, som bliver indført, og i løbet af kort tid optræder massivt. En invasiv art som vandremuslingen vil fortrænge hjemmehørende arter og dermed påvirke og ændre den oprindelige danske natur. Derfor skal man altid forsøge at undgå at indføre arter, som ikke hører naturligt hjemme i vores natur, siger Knud Flensted.

Vandremuslingen har tidligere levet vidt udbredt i vores del af verden, men det var før den seneste istid, da klimaet var lunere.

Den findes i adskillige sjællandske søer, hvortil den kom mod slutningen af 1800-tallet. Den blev formentlig indslæbt som blind passager på tovværk eller pæle.

Fra begyndelsen af 1900-tallet bredte vandremuslingen sig til søerne i København, hvor den optrådte i store mængder. Og Furesøen blev levested for vandremuslingen i 1915.

Omkring 1980 blev den for første gang konstateret i Jelssøerne i Sønderjylland, og midt i 1990’erne havde den spredt sig til Fårup Sø i Vejle Amt.
Nu er den så rykket nordpå i Jylland, og den må formodes at kunne brede sig til de fleste ferske vande i hovedlandet.

- Det er nærliggende at tro, at vandremuslingen kommer fra den ene sø til den anden som blind passager, der sidder fast under joller. Derfor er det vigtigt, at sejlere og fiskere renser deres fartøjer og grej, hvis de skal fra et ferskvand til et andet. Det er nødvendigt, hvis vi skal forebygge vandremuslingen i at brede sig yderligere. Muslingen er formentlig umulig at bekæmpe, hvor den allerede har etableret sig, men man kan forebygge, at den kommer til nye levesteder, siger Knud Flensted, der påpeger, at en hurtig og konsekvent indsats mod invasive arter er vejen frem.

- Hvis man i begyndelsen havde bekæmpet hybenrosen, der stammer fra Asien, ville denne fremmede plante næppe - som det er tilfældet i dag - have været et kæmpeproblem for mange naturligt hjemmehørende plantearter i Danmark. Men hybenkrattene fik lov til at få rodfæste i naturen, og i dag har hybenrosen, der også kaldes rynket rose, fortrængt indfødte plantearter utallige steder, siger biologen i Dansk Ornitologisk Forening.