Flere fugle fra sydvest bosætter sig i Danmark

Skestork, blåhals, sorthovedet måge og sortstrubet bynkefugl har de senere år været i markant fremgang som ynglefugle i Danmark. Derimod peger pilen nedad for arter som pirol, høgesanger, drosselrørsanger og hvid stork.

Tendensen er klar: Fugle fra leveområder i sydvest flyver i stigende grad nordpå mod Danmark og etablerer sig som ynglefugle, mens sydøstligt orienterede arter er i tilbagegang som danske ynglefugle eller i bedste fald holder skansen på et lavt niveau.

- Vi kan se, at de atlantiske arter fra lande i Vesteuropa går frem i Danmark, mens de kontinentale arter, der har deres hovedudbredelse i lande, der ligger sydøst for os, er i tilbagegang. Det er nærliggende at kæde en del af forklaringen sammen med klimatiske ændringer, men vi kan ikke sige præcist, hvordan ændringerne i klimaet påvirker de pågældende arter, siger ornitologen og naturkonsulenten Jesper Tofft.

Han er sammen med biologerne Hans Meltofte, Timme Nyegaard og Henning Heldbjerg forfatter til rapporten ”Truede og Sjældne Ynglefugle i Danmark, 1998-2012”, der netop er udgivet som et særnummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT).

Rapporten ridser tendenserne op for udviklingen i den danske fuglefauna på baggrund af overvågningen af 68 truede og sjældne danske fuglearter. Det er cirka en tredjedel af de omkring 200 arter, der yngler her i landet.

Indvandrer fra Holland og Tyskland
Mens klimaændringernes eksakte betydning for fuglearterne er vanskelige at dokumentere på kort sigt, så er det ganske vist, at Holland og den nordvestlige del af Tyskland er en form for vuggestue for flere af de arter, som de seneste par årtier har fået fodfæste i Danmark.

- Skestork, blåhals, sorthovedet måge og sortstrubet bynkefugl er alle indvandret som ynglefugle i Danmark fra store og voksende bestande i Nordvesttyskland, Holland og vadehavsregionen mod syd til egnene omkring Den engelske Kanal, siger Jesper Tofft.

- Skestorken genindvandrede til Danmark i 1996 fra kolonier i Holland, og i dag er der flere end 150 danske ynglepar, mens den hollandske bestand er på cirka 2.000. Blåhalsen blev fundet ynglende i Sønderjylland i 1992, og i dag er der langt over 300 danske ynglepar, mens der i Holland skønnes at være flere end 10.000 par blåhalse, oplyser Jesper Tofft.

Fremgang for sorthovedet måge
Også sorthovedet måge, der oprindelig var knyttet til yngleområder i Sortehavet, har bredt sig til den sydlige del af Danmark med afsæt i vadehavsregionen.

I 1980’erne etablerede en bestand af sorthovedet måge sig i Nordvesteuropa med Holland som kerneområde, og i dag er der langt over 2.000 ynglepar i regionen. Det er fra denne nordvesteuropæiske ynglebestand, at sorthovedet måge har bredt sig til Danmark.

Fra østfronten er der udover pirol, hvid stork, høgesanger og drosselrørsanger også tilbagegang for arter som pungmejse og karmindompap. Disse meget østligt orienterede ynglefugle er blevet sjældnere i Danmark de seneste årtier.

Rapporten ”Truede og Sjældne Ynglefugle i Danmark, 1998-2012” dokumenterer, at 24 af de overvågede arter er i fremgang, mens 19 arter går tilbage i antal ynglepar. 23 arter har stabile eller fluktuerende bestande i Danmark.

Yderligere oplysninger

Jesper Tofft, ornitolog og naturkonsulent
Tlf. 74 68 07 40 – 24 45 64 65

Dansk Ornitologisk Forening
Tlf. 33 28 38 00