Nedtur for stormmågen
tirsdag 26. november 2013 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Stormmågen er gået tilbage som dansk ynglefugl. Tidligere tiders kæmpestore kolonier af stormmåger på øer og holme er blevet færre, mindre og geografisk mere spredte i Danmark. Flere stormmåger er flyttet fra kystnaturen og ind i byerne. Det afslører de senere års optællinger af kolonirugende danske kystfugle
Jan Skriver
Danmarks stormmåger er ynglemæssigt set kommet i modvind. I 1940’erne blev den danske bestand af stormmåger skønnet til at tælle op imod 100.000 ynglepar, men i disse år er der næppe flere end omkring 16.000 par ynglende stormmåger her i landet.
Det afslører de senere års optællinger af kolonirugende fugle i Danmark.
- En væsentlig årsag til nedgangen i ynglebestanden af danske stormmåger skal formentlig findes i den kendsgerning, at der bogstaveligt talt er blevet mindre affald frit tilgængeligt i landskabet. Tidligere søgte mange stormmåger føde på åbne lossepladser, men da de forsvandt, mistede mågerne en fødekilde.
Føde fra lossepladser
For eksempel husede Saltholm i Øresund i 1940’erne omkring 10.000 par ynglende stormmåger, der ofte søgte føde på lossepladserne i København. Og Amager havde cirka 7.000 ynglepar i 1960’erne og begyndelsen af 70’erne. Hovedparten af fuglene fra kolonierne i nabolaget af hovedstaden søgte føde på storbyens lossepladser.
I dag er det samlede yngletal i disse områder svundet ind til rundt regnet 200 par, siger seniorforsker Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Græsarealer forsvinder
Han påpeger, at en øget konkurrence om både føde og ynglesteder med den større og kraftigere sølvmåge også har medvirket til stormmågens nedtur som dansk ynglefugl.
Desuden spiller ændringer i landbrugsdriften sandsynligvis negativt ind på mågernes muligheder for at finde føde i det åbne kulturlandskab.
- Stormmågen er kendt for at søge føde i flokke på græsarealer, hvor fuglene kan finde orme, insekter og snegle. Men der er blevet færre arealer med vedvarende græs i Danmark, så stormmågen har på den konto mistet et spisekammer, der tidligere lå åbent over det meste af landet, siger Thomas Bregnballe.
Ræve tager hel koloni
I kystnaturen har ræve undertiden hele kolonier af stormmåger på deres samvittighed, oplyser forskeren, der med hjælp fra flere hundrede ornitologer fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har samlet de nationale ynglefugletal og de historiske data om stormmågens status i Danmark.
- Hvis der bosætter sig ræve på stormmågens yngleøer, kan rovdyrene helt udrydde en koloni, siger Thomas Bregnballe.
Den nye bymåge
Det er formentlig ændringer i fødegrundlaget og den stigende konkurrence med sølvmåger, der har fået flere stormmåger til at opsøge helt nye lokaliteter. Stormmågen er i stigende grad flyttet til byen.
- De senere år har stormmågen i Danmark ynglet i mindst 15 byer og på en håndfuld havneområder. I 2010 husede Albertslund ved København 184 ynglepar af stormmåger, der fandt sig til rette på flade hustage. Men også Aalborg, Horsens, Aarhus og København har i disse år kolonier af stormmåger, der primært holder til på havneområder eller i deres nabolag. I det hele taget er antallet af kolonier med stormmåger steget, men de enkelte kolonier er, hvad angår antallet af ynglepar, blevet væsentligt mindre.
I 2010 var der 200 lokaliteter med stormmåge-kolonier i Danmark, siger Thomas Bregnballe.
Her yngler stormmågen
Svelmø i Det sydfynske Øhav huser i disse år Danmarks største koloni af stormmåger på cirka 1.200 par. Langli i Ho Bugt i den nordlige del af Vadehavet har 1.100 par, mens Hjarnø i Horsens Fjord huser 925 par stormmåger.
Derudover findes de største danske kolonier på Glænø Østerfed ved Næstved (835 par), Bogø i Lillebælt (785 par), Vigelsø i Odense Fjord (594 par) og Borreholm ved Aggersborg i Limfjorden (455 par).
I vintermånederne skorter det ikke på stormmåger i Danmark, for titusinder af fugle gæster os fra de store ynglebestande i Skandinavien, Østersølandene og Rusland.
Undertiden kan man særligt ved aftenstide opleve tusindtallige flokke af stormmåger, som overnatter kollektivt på ganske særlige lokaliteter for eksempel på Furesø ved København, ved Svanemøllen i Øresund, i Fakse Bugt og på flere søer i Sydsjælland.
Over det meste af Danmark findes der overnatningspladser for stormmåger.
Sådan kender du en stormmåge
Stormmågen er en af Danmarks mest almindelige måger. Den minder om en lille sølvmåge, men den har et anderledes mildt ansigtsudtryk. Det skyldes især den mere runde hovedform og det kortere og mere spinkle næb. Et andet adskillende træk er de relativt store sorte øjne. Benene er gulgrønne, mattere i vinterdragten.
Læs mere om stormmågen
Yderligere oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Thomas Bregnballe, seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tlf. 87 15 90 17 eller 40 20 32 28
Det afslører de senere års optællinger af kolonirugende fugle i Danmark.
- En væsentlig årsag til nedgangen i ynglebestanden af danske stormmåger skal formentlig findes i den kendsgerning, at der bogstaveligt talt er blevet mindre affald frit tilgængeligt i landskabet. Tidligere søgte mange stormmåger føde på åbne lossepladser, men da de forsvandt, mistede mågerne en fødekilde.
Føde fra lossepladser
For eksempel husede Saltholm i Øresund i 1940’erne omkring 10.000 par ynglende stormmåger, der ofte søgte føde på lossepladserne i København. Og Amager havde cirka 7.000 ynglepar i 1960’erne og begyndelsen af 70’erne. Hovedparten af fuglene fra kolonierne i nabolaget af hovedstaden søgte føde på storbyens lossepladser.
I dag er det samlede yngletal i disse områder svundet ind til rundt regnet 200 par, siger seniorforsker Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Græsarealer forsvinder
Han påpeger, at en øget konkurrence om både føde og ynglesteder med den større og kraftigere sølvmåge også har medvirket til stormmågens nedtur som dansk ynglefugl.
Desuden spiller ændringer i landbrugsdriften sandsynligvis negativt ind på mågernes muligheder for at finde føde i det åbne kulturlandskab.
- Stormmågen er kendt for at søge føde i flokke på græsarealer, hvor fuglene kan finde orme, insekter og snegle. Men der er blevet færre arealer med vedvarende græs i Danmark, så stormmågen har på den konto mistet et spisekammer, der tidligere lå åbent over det meste af landet, siger Thomas Bregnballe.
Ræve tager hel koloni
I kystnaturen har ræve undertiden hele kolonier af stormmåger på deres samvittighed, oplyser forskeren, der med hjælp fra flere hundrede ornitologer fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har samlet de nationale ynglefugletal og de historiske data om stormmågens status i Danmark.
- Hvis der bosætter sig ræve på stormmågens yngleøer, kan rovdyrene helt udrydde en koloni, siger Thomas Bregnballe.
Den nye bymåge
Det er formentlig ændringer i fødegrundlaget og den stigende konkurrence med sølvmåger, der har fået flere stormmåger til at opsøge helt nye lokaliteter. Stormmågen er i stigende grad flyttet til byen.
- De senere år har stormmågen i Danmark ynglet i mindst 15 byer og på en håndfuld havneområder. I 2010 husede Albertslund ved København 184 ynglepar af stormmåger, der fandt sig til rette på flade hustage. Men også Aalborg, Horsens, Aarhus og København har i disse år kolonier af stormmåger, der primært holder til på havneområder eller i deres nabolag. I det hele taget er antallet af kolonier med stormmåger steget, men de enkelte kolonier er, hvad angår antallet af ynglepar, blevet væsentligt mindre.
I 2010 var der 200 lokaliteter med stormmåge-kolonier i Danmark, siger Thomas Bregnballe.
Her yngler stormmågen
Svelmø i Det sydfynske Øhav huser i disse år Danmarks største koloni af stormmåger på cirka 1.200 par. Langli i Ho Bugt i den nordlige del af Vadehavet har 1.100 par, mens Hjarnø i Horsens Fjord huser 925 par stormmåger.
Derudover findes de største danske kolonier på Glænø Østerfed ved Næstved (835 par), Bogø i Lillebælt (785 par), Vigelsø i Odense Fjord (594 par) og Borreholm ved Aggersborg i Limfjorden (455 par).
I vintermånederne skorter det ikke på stormmåger i Danmark, for titusinder af fugle gæster os fra de store ynglebestande i Skandinavien, Østersølandene og Rusland.
Undertiden kan man særligt ved aftenstide opleve tusindtallige flokke af stormmåger, som overnatter kollektivt på ganske særlige lokaliteter for eksempel på Furesø ved København, ved Svanemøllen i Øresund, i Fakse Bugt og på flere søer i Sydsjælland.
Over det meste af Danmark findes der overnatningspladser for stormmåger.
Sådan kender du en stormmåge
Stormmågen er en af Danmarks mest almindelige måger. Den minder om en lille sølvmåge, men den har et anderledes mildt ansigtsudtryk. Det skyldes især den mere runde hovedform og det kortere og mere spinkle næb. Et andet adskillende træk er de relativt store sorte øjne. Benene er gulgrønne, mattere i vinterdragten.
Læs mere om stormmågen
Yderligere oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Thomas Bregnballe, seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tlf. 87 15 90 17 eller 40 20 32 28
