Alarmklokkerne lyder for havdykænderne
onsdag 18. juli 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Sortand, fløjlsand og havlit, der har deres vigtigste vinterkvarterer i Østersøen og Kattegat, er kommet på BirdLife Internationals rødliste over verdens truede fuglearter
OBS – Revideret version af artiklen her
Jan Skriver
Havlitten er kategoriseret ”sårbar”, sortanden ”næsten truet”, og fløjlsanden er kommet i kategorien af fuglearter, som får prædikatet ”truet”.
Sådan lyder konklusionerne i den seneste og netop udkomne rødliste fra den internationale fuglebeskyttelsesorganisation BirdLife International, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er en del af.
Alarm for 12 fuglearter
12 fuglearter fra den danske natur figurerer i en af de kategorier på rødlisten, som repræsenterer en større eller mindre alarmklokke. Det er dværggås og stellersand, der er ”sårbare”, og aftenfalk, tredækker, hvidnæbbet lom, stor kobbersneppe, rød glente, storspove og sodfarvet skråpe, som er ”næsten truet”.
Det nye i forhold til den seneste rødliste fra 2008 er, at alarmen blinker rødt for tre arter af havdykænder, som har deres vigtigste vinterkvarterer i de lavvandede danske farvande, nemlig havlit, sortand og fløjlsand.
- Rødlisten er et redskab for den forvaltningsindsats, som landene skal gøre for at bevare rigdommen og den biologiske mangfoldighed i naturen. Den danske miljøminister bør på baggrund af den aktuelle rødliste overveje, om der i Østersøen og de indre danske farvande skal indføres særlige reservater for havdykænder som sortand, fløjlsand og havlit. Danmark er et af meget få lande, der tillader jagt på disse havdykænder, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Havdykænder under pres
Biologen påpeger, at havdykænderne er en fuglegruppe under hårdt pres. Dels er der sket ændringer i miljøet på mange af ændernes ynglepladser, dels er der kommet flere aktiviteter på havet i form af for eksempel vindmølleprojekter og fritidssejlads.
- For at sikre havdykænderne bedre beskyttelse kunne det også komme på tale at etablere et netværk af uforstyrrede havområder, der huser flokke af havdykænder, som fælder og derfor en tid er ude af stand til at flyve, siger Knud Flensted.
Bestande i stor tilbagegang
De seneste bestandstal for de tre arter af havdykænder, der nu er kommet på BirdLife Internationals rødliste, står i rapporten ”Waterbird Populations and Pressures in the Baltic Sea” fra 2011 udgivet af Nordisk Ministerråd. Her bliver det oplyst, at antallet af fløjlsænder, der overvintrer i Østersøen og Kattegat, er faldet dramatisk fra skønsmæssigt 1.000.000 individer i 1993 til 373.000 fugle.
Der er tale om en tilbagegang på 60 procent.
Ifølge rapporten er Østersøens bestand af overvintrende sortænder halveret fra 783.000 individer i perioden 1988-1993 til 412.000 fugle omkring 2007/2009.
I Østersøen har havlitten taget en dramatisk nedtur ifølge ”Waterbird Populations and Pressures in the Baltic Sea”. Omkring 1992/93 blev den overvintrende bestand af havlitter i farvandet skønnet til rundt regnet 4.700.000 fugle, men omkring 2007/2009 var vinterbestanden i Østersøen dalet til 1.482.000 individer.
- Havdykænder er meget svære at få præcise bestandstal på, fordi de af praktiske årsager kan være uhyre svære at tælle fra fly over store havområder, siger Stefan Pihl fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Klimaændringer og forurening
Han samler de nationale danske tal for optællinger af en lang række vandfugle.
- Der er dog ingen tvivl om, at havdykænderne i disse år er presset på flere fronter. Måske forlader flere og flere vinterflokke Østersøen, fordi farvandet generelt bliver varmere som følge af klimaændringerne, siger Stefan Pihl.
- Måske er fødeudbuddet om vinteren i form af muslinger blevet mindre i takt med, at forureningen med næringsstoffer er dalet i flere havområder, så algebiomassen er faldet. I det hele taget er kvaliteten af muslinger generelt forringet, da det varmere vand øger skaldyrenes stofomsætning, så de har sværere ved at ligge i ”dvale” om vinteren, når det er småt med alger. Færre og ringere muslinger med en mindre kødprocent påvirker havdykænderne negativt, lyder det fra Stefan Pihl, der påpeger, at ændringer i miljøet på fuglenes ynglepladser i arktiske områder kan gøre det sværere for ænderne at opretholde bestandene.
- Vi ved, at havlitten, der yngler på tundraer med permafrost, kan få problemer, hvis frosten forsvinder på grund af det lunere klima, hvorpå buske og træer kan få rodfæste i det åbne terræn, som denne dykand er knyttet til i sin yngletid, siger Stefan Pihl.
Over tusind fuglearter er truet
Rødlisten fra BirdLife International fortæller, at 1.313 fuglearter ud af klodens samlede antal på 10.064 arter, er truet i større eller mindre grad. 197 fuglearter er ”kritisk truet” eller er uddøde, 389 arter er ”truet” og 727 arter bliver betegnet som ”sårbare”.
BirdLife International betegner 880 fuglearter som ”næsten truet”.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
tlf. 33 28 38 00.
Knud Flensted, biolog, DOF,
tlf. 33 28 38 33 – mobil: 21 24 22 75.
Stefan Pihl, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Tlf. 87 15 88 48.
Sådan lyder konklusionerne i den seneste og netop udkomne rødliste fra den internationale fuglebeskyttelsesorganisation BirdLife International, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er en del af.
Alarm for 12 fuglearter
12 fuglearter fra den danske natur figurerer i en af de kategorier på rødlisten, som repræsenterer en større eller mindre alarmklokke. Det er dværggås og stellersand, der er ”sårbare”, og aftenfalk, tredækker, hvidnæbbet lom, stor kobbersneppe, rød glente, storspove og sodfarvet skråpe, som er ”næsten truet”.
Det nye i forhold til den seneste rødliste fra 2008 er, at alarmen blinker rødt for tre arter af havdykænder, som har deres vigtigste vinterkvarterer i de lavvandede danske farvande, nemlig havlit, sortand og fløjlsand.
- Rødlisten er et redskab for den forvaltningsindsats, som landene skal gøre for at bevare rigdommen og den biologiske mangfoldighed i naturen. Den danske miljøminister bør på baggrund af den aktuelle rødliste overveje, om der i Østersøen og de indre danske farvande skal indføres særlige reservater for havdykænder som sortand, fløjlsand og havlit. Danmark er et af meget få lande, der tillader jagt på disse havdykænder, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Havdykænder under pres
Biologen påpeger, at havdykænderne er en fuglegruppe under hårdt pres. Dels er der sket ændringer i miljøet på mange af ændernes ynglepladser, dels er der kommet flere aktiviteter på havet i form af for eksempel vindmølleprojekter og fritidssejlads.
- For at sikre havdykænderne bedre beskyttelse kunne det også komme på tale at etablere et netværk af uforstyrrede havområder, der huser flokke af havdykænder, som fælder og derfor en tid er ude af stand til at flyve, siger Knud Flensted.
Bestande i stor tilbagegang
De seneste bestandstal for de tre arter af havdykænder, der nu er kommet på BirdLife Internationals rødliste, står i rapporten ”Waterbird Populations and Pressures in the Baltic Sea” fra 2011 udgivet af Nordisk Ministerråd. Her bliver det oplyst, at antallet af fløjlsænder, der overvintrer i Østersøen og Kattegat, er faldet dramatisk fra skønsmæssigt 1.000.000 individer i 1993 til 373.000 fugle.
Der er tale om en tilbagegang på 60 procent.
Ifølge rapporten er Østersøens bestand af overvintrende sortænder halveret fra 783.000 individer i perioden 1988-1993 til 412.000 fugle omkring 2007/2009.
I Østersøen har havlitten taget en dramatisk nedtur ifølge ”Waterbird Populations and Pressures in the Baltic Sea”. Omkring 1992/93 blev den overvintrende bestand af havlitter i farvandet skønnet til rundt regnet 4.700.000 fugle, men omkring 2007/2009 var vinterbestanden i Østersøen dalet til 1.482.000 individer.
- Havdykænder er meget svære at få præcise bestandstal på, fordi de af praktiske årsager kan være uhyre svære at tælle fra fly over store havområder, siger Stefan Pihl fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Klimaændringer og forurening
Han samler de nationale danske tal for optællinger af en lang række vandfugle.
- Der er dog ingen tvivl om, at havdykænderne i disse år er presset på flere fronter. Måske forlader flere og flere vinterflokke Østersøen, fordi farvandet generelt bliver varmere som følge af klimaændringerne, siger Stefan Pihl.
- Måske er fødeudbuddet om vinteren i form af muslinger blevet mindre i takt med, at forureningen med næringsstoffer er dalet i flere havområder, så algebiomassen er faldet. I det hele taget er kvaliteten af muslinger generelt forringet, da det varmere vand øger skaldyrenes stofomsætning, så de har sværere ved at ligge i ”dvale” om vinteren, når det er småt med alger. Færre og ringere muslinger med en mindre kødprocent påvirker havdykænderne negativt, lyder det fra Stefan Pihl, der påpeger, at ændringer i miljøet på fuglenes ynglepladser i arktiske områder kan gøre det sværere for ænderne at opretholde bestandene.
- Vi ved, at havlitten, der yngler på tundraer med permafrost, kan få problemer, hvis frosten forsvinder på grund af det lunere klima, hvorpå buske og træer kan få rodfæste i det åbne terræn, som denne dykand er knyttet til i sin yngletid, siger Stefan Pihl.
Over tusind fuglearter er truet
Rødlisten fra BirdLife International fortæller, at 1.313 fuglearter ud af klodens samlede antal på 10.064 arter, er truet i større eller mindre grad. 197 fuglearter er ”kritisk truet” eller er uddøde, 389 arter er ”truet” og 727 arter bliver betegnet som ”sårbare”.
BirdLife International betegner 880 fuglearter som ”næsten truet”.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
tlf. 33 28 38 00.
Knud Flensted, biolog, DOF,
tlf. 33 28 38 33 – mobil: 21 24 22 75.
Stefan Pihl, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Tlf. 87 15 88 48.
