Udskriv

Det vidste du næppe om skaderne i haven og i naturen

På den ene side står den vrede nabo: Nu har skaden tømt solsortens rede for æg. Og snart er der ingen sangfugle tilbage i hans have.... Nu kan det snart være nok! På den anden side viser videnskabelige undersøgelser det modsatte. Skaderne har ingen negativ betydning for antallet af småfugle i haverne, snarere en positiv!

Nogle gange er naturen lidt mere kompliceret end det, man umiddelbart oplever med sine egne øjne. Så hvad skal man egentligt tro om skaden? Fagkundskab eller nabosnak? Bedøm selv.

Fakta om skaden

Vægt: 180-240 gram
Størrelse: ca. 46 cm lang(heraf halen 20-25 cm)
Levealder: Maksimalt 15 år, normalt ca. 3 år. Årligt dør ca. 1/3 af en skadebestand

Skaden hedder egentlig husskade. Den er nært beslægtet med skovskaden, omend de er meget forskellige i udseende. Skade" er et gammelt dansk ord for spids" eller trætop". Skaden heddder skade på grund af den lange, spidse hale. Og så sidder den ofte i toppen af f.eks. et træ.

Skaden er udbredt over hele Danmark. Den mangler dog på en række småøer (Sejerø, Femø m.m.) og er sjælden på flere, større øer (f.eks. Lolland og Møn). Husskaden findes i hele Europa samt i Asien nord om Indien til Kina og på Kamchatka-halvøen. I Nordamerika findes skaden i Alaska og i Midtvesten. Antallet af skader er i de sidste 20 år næsten fordoblet. Men antallet af ynglepar er ikke steget lige så meget. Det er nemlig langt fra alle skader, der formår at tilkæmpe sig et yngle-territorium. Antallet af skade-par skønnes til ca. 110.000 par. Til sammenligning er der mere end 1.200.000 solsorte-par i Danmark. Modsat hvad mange tror, så har skaden mange fjender og konkurrenter. Kampen om føden og de gode redesteder er benhård. Mange rovdyr er ude efter skaderne: krager, rovfugle, lækatte, katte osv. Skaden har en lang jagttid: fra 1/9 til 31/1. Hvert år skydes der 30.-50.000 skader. Dansk Ornitologisk Forening er imod nedskydning af skader bl.a. fordi det erklærede formål om flere sangfugle ikke opnås. Tilmed kan der i en periode kortvarigt komme flere skader ved nedskydning af den ene af et par, indtil et nyt par har etableret sig, ligesom nedskydning af et erfarent par som typisk har et større territorium kan give plads til flere mindre erfarne par. Et tomt territorium vil altid blive besat af andre skader.

Skaden i yngletiden

Skaden er en standfugl, som bliver i samme område året rundt. De unge fugle yngler sjældent mere end højst få kilometer fra, hvor de selv blev klækket.Det er ikke alle skader, der yngler. Typisk er det 25-50% af en skadebestand, som ikke yngler; flest unge fugle. Unge og underlegne fugle holdes væk fra føden. 70% af ungfuglene dør af sult i deres første leveår.

De bedste ynglesteder er besat af gamle og erfarne skadepar med store territorier. Fjerner man ét gammelt skadepar, rykker der normalt 2-3 nye par ind.

Skadereden kan blive meget stor. Den benyttes og udbygges af det samme par i mange år. Allerede midt på vinteren begynder de at bygge på reden. Skaden får ét kuld unger om året. Skaden lægger op til 6-7 æg. Kuldet er fuldlagt fra først i april til først i maj. Hunnen ruger i 17-18 dage, mens hannen fodrer og holder vagt. Ungerne forbliver i reden i 3-4 uger og fodres af begge forældre.

Et "skadeting" eller "skadebryllup" samles, hvor en eller begge mager er væk. Så samles en masse skader, som alle prøver at komme til. Der yngler færre skader dér, hvor der er mange skadereder. Så medmindre man ønsker flere ynglende skader, skal man lade rederne være! En skaderede er for et husvildt" skadepar signal om, at territoriet er optaget. I områder med mange birketræer med heksekoste" er der færre skadepar. Skaderne tror, at det er skadereder.

Skadens føde

Skaden har et meget stort og varieret menu-kort. Om vinteren er 75-80% planteføde: frø, rødder, knopper, fuglefoder - foruden lidt dyrisk føde. Om sommeren lever den mest af dyrisk føde: snudebiller, løbebiller, sommerfuglelarver, fluer, stankelbenslarver, edderkopper, regnorme, snegle og hvad der ellers byder sig. Altså masser af de smådyr, som mange anser som skadedyr" i haven.Skaden kan også æde større dyr. Mus samt fugleæg og fugleunger udgør op til 8% af føden (normalt 2-4%) i de uger af året, hvor der er mus, æg og unger. På årsplan udgør mus og fugle langt under 1%.

Flere småfugle = flere skader!

Skadens naturlige levested er åbent land med store træer. Især i villakvarterer og parker yngler der mange skader. Parker og haver er noget af den mest fuglerige natur", vi har i Danmark. Her kan der yngle op mod 2.000 par småfugle pr. km². I mange fuglerige løvskove yngler der 1.000-1.500 par småfugle pr. km² - og næsten ingen skader. Selvom skaden kan æde fugleæg og -unger har det reelt ingen betydning for antallet af småfugle. Faktisk yngler der flere småfugle dér, hvor der også er skader! Når haven er god for småfuglene, er den også god for skaderne - og omvendt. Ovenikøbet er antallet af småfugle-unger det samme eller endog større i områder, hvor der er skader.

Et par eksempler: Ringduen placerer sin rede meget åbent. Men alligevel er antallet af ringduer dobbelt så stort i de haver, hvor der også er skader. Og duerne får mindst lige så mange unger på vingerne. Solsorten har det på samme måde. Dens naturlige" levested er skoven. Solsorten er i dag den almindeligste ynglefugl i haverne; talrigere end i skoven. Og have-solsortene får flere unger end skov-solsortene. Dels er haverne for solsorten et (endnu) bedre levested end skoven; dels er solsortene - og de andre småfugle - bedre til at skjule reden i områder, hvor der er skader. Det beskytter mod alle slags rovdyr.

Naboens kat...

Det er især de åbne fuglereder, der er udsat for redetyve - f.eks. rederne hos solsort, sangdrossel, grønirisk og duer. Mejser, stære og andre fugle, der yngler i kasser og huller i træerne, er meget mindre udsatte. Ud af 100 åbent-liggende fuglereder i haver og parker, vil de 15 blive røvet af skader, 20 af andre rovdyr, f.eks. naboens kat. De øvrige 65 reder vil blive ladt i fred. Fuglenes unge-produktion er meget stor, netop fordi så mange af ungerne ikke overlever. Et solsorte-par får 8-12 unger om året. Næste forår er der kun 2 solsorte tilbage.

Flere hundrede haveejere talte havefugle for DOF i 1993-95. Derfor ved vi nu: Der er flere fugle i haver med skader end i haver uden skader. Det gælder både små og store haver.

Afgør skaden antallet af fugle i haven?

Der er en lang række faktorer, der bestemmer, hvor mange småfugle, der yngler i en have: Mængden af føde (især om vinteren); kulde; regn; sygdomme; mængden af redesteder og redekasser; konkurrencen mellem de forskellige fugleater; sprøjtning (al sprøjtning har samme effekt: færre fødeemner); hvor "velfriseret" haven og græsplænen er; katte og andre rovdyr. Skaden er kun én faktor blandt mange. De fleste havefugle yngler og søger føde i et område, der er meget større end en almindelig parcelhushave. Derfor kan man heller ikke forvente, at alle havefugle yngler i hver enkelt have. Har man et skadepar i sin have, er der god chance for, at de andre havefugle yngler inde hos naboen. "Problemet" er altså ikke skaden selv, men at den yngler i ens egen have og ikke inde hos naboen. Men for fuglene i haven gør skaden ingen forskel.
Skaden er gået frem siden 1976. Det samme er de fugle, som er mest udsat for at få reden plyndret af skader: grønirisk, ringdue og solsort!

Et lille regnestykke:

Et solsorte-par får 8-12 unger. Hvis 10 unger overlever og yngler næste år, og deres 10 unger overlever og yngler osv. - så vil det på 10 år blive til 97.656.250 solsorte-unger - eller næsten 100 solsorte pr. have i Danmark!