Udskriv

Fugleunger falder ud af reden?

Forsøg først at lægge unger(ne) tilbage i reden, hvis den er intakt. Hvis ungerne er meget små og ikke har dun, overlever de næppe kunstig opfostring. Hvis ungerne er større – med dun eller fjerfrembrud – kan du kontakte en fugleplejecentral eller et dyrehospital. Du kan få oplyst adresse på nærmeste fugleplejecentral ved henvendelse til Dyrenes Beskyttelse (tlf: 33 28 70 00), eller Dansk Ornitologisk Forening (tlf: 3328 3800). Hvis du evt. selv vil forsøge at opfostre fugleunger, kan melorme anbefales til mange småfuglearter. Du kan købe dem hos dyrehandlere.

Jeg finder nødstedte fugle i haven?

Hvis du finder tilskadekomne fugle eller andre nødstedte dyr, kontakt da enten Dyrenes Vagtcentral på 1812 - drevet af Dyrenes Beskyttelse eller nærmeste dyrlæge. Du kan også henvende dig til den nærmeste vildtplejestation. Det koster dig ikke noget at anvende en af de ovenfor angivne muligheder, da Dyrenes Beskyttelse har indgået aftaler med såvel Dyrenes Vagtcentral, som de praktiserende dyrlæger, og følgelig afholder udgiften.

Fuglereder blæser ned fra træerne?

Finder du fuglereder med æg eller unger på jorden, så forsøg først at lokalisere hvor reden har været. Er det muligt at genplacere reden i træer eller buske forsvarligt, vil det være det bedste. Ellers kan du kontakte en fugleplejecentral, som kan hjælpe med opfodring af ungerne. Hvis reden indeholder æg eller meget små unger er det som regel nyttesløst.

Fugle dør ved at flyve mod husets vinduer?

Hvis du ofte finder døde fugle ved husets vinduer, så vil det være en god ide at påklistre rovfuglesilhuetter på vinduerne. De kan købes i Naturbutikken, www.naturbutikken.dk - tlf: 33 28 38 38. Fugle der overlever kollision med vinduer, har brug for nogen tid til at komme til hægterne. Hvis du finder sådanne tilskadekomne fugle på jorden, kan du evt. sikre dem mod rovdyr ved at tage dem ind i en kasse. Fugle der har været udsat for en kollision med vinduer har ofte pådraget sig en hjernerystelse, men overlever dog i mange tilfælde.

Fugle "angriber" husets vinduer?

Årsagen til denne uhensigtsmæssige adfærd er overdreven hævdelse af territorium. Enkelte individer reagerer meget voldsomt på at se deres eget spejlbillede i vinduer, og opfatter det som en rival. Derfor forekommer fænomenet især i månederne marts-maj. Det er bl.a individer af arterne solsort, bogfinke, vipstjert og kragefugle der besidder denne overdrevne territorialitet, der kan være til fare for fuglen selv. Det er også set hos større fugle - f.eks knopsvane - og er da decideret livstruende for individet. Man kan evt. midlertidigt sætte karton for det nederste af vinduerne i et forsøg på at afhjælpe problemet.

Skader bygger rede i haven?

Er skader blevet interesseret i din have og bygger rede, er det et tegn på at haven drives fuglevenligt og at der sikkert også yngler mange andre fuglearter! DOF´s undersøgelser har vist, at i de haver hvor der forekommer skader, er der samtidig mange småfugle på trods af skadernes tilstedeværelse. Skadereder med indhold er fredet i yngletiden, men der er generel jagttid på skader fra september til februar. I byområder er det dog yderst vanskeligt at udøve jagt på skader. Læs mere her

Alliker bygger rede i skorstenen?

Viser allikepar stor interesse for husets skorsten, kan redebygning forhindres ved at anvende allikeriste. Flokke af unge alliker øver sig også på at bygge rede i skorstene, så der kan være tale om ret store mængder redemateriale, der havner i skorstenspiben. Det kan medføre dårligt aftræk i skorstenen, fugtskader i skorstenen, eller at skorstenspiben helt tilstoppes. Uden aftræk i skorstenspiben kan der i værste fald opstå problemer med kulilteindtrængning i boligen.

Fiskehejren interesser sig for guldfiskene i havedammen?

Hvis hejren bliver lidt for interesseret i karper og guldfisk i havedammen, kan man overdække bassinet med net med lille maskestørrelse. Stejle brinker er også en mulighed for at afhjælpe problemet. Hvis det ikke holder hejren væk, kan man forsøge med en attraphejre – enten af plastic, eller af keramik (noget dyrere). Hejrer foretrækker nemlig at søge føde solitært i små områder som haver. For at forvirre hejren skal man jævnligt flytte attraphejren, ellers opdager den rigtige hejre nemt xbedragetx. Da hejren er relativt sky, skal man blot vise sig i haven, og den forsvinder omgående.

Spurvehøgen jagter havens småfugle?

Hvis du ikke bryder dig om se spurvehøgen tage havens småfugle, må du sikre dig at der findes skjul til småfugle i haven. Beplantning med tætte buske rundt om i haven øger chancen for at småfuglene når i sikkerhed ved spurvehøgens opdukken. Særligt vigtigt er det, at der findes skjul nær ved havens fodersteder. Fuglene har et fælles advarselssystem (et advarselskald i et højt toneleje) der gør at fuglene i de fleste tilfælde når i sikkerhed.

Katten jager fuglene væk og tømmer fuglekasserne?

Katten er det rovdyr, der har flest fugledrab på samvittigheden. Katte giver anledning til megen uro, og forstyrrer fuglene i deres fødesøgning ved havens fodersteder. Det er derfor vigtigt, at foderbrættet er placeret i et par meters afstand fra buske og skjul, hvor katte kan ligge på lur. Desuden kan katte tage rugende fugle og fugleunger i havens fuglereder. I redekasser kan dette forhindres ved at placere en lille træklods under indgangshullet på indersiden i kassen. Så er det vanskeligere for katten at liste poten ned i kassen. Den "kattesikre" redekasse har desuden skrånende tag med udhæng og tværpinde ved indgangshullet. Hvis fuglekasserne er placeret relativt højt i træer, og der ikke er sidegrene under redekassen, er det vanskeligt for katten at nå op til fuglekassen.

Egernet æder småfuglenes foder og overtager redekasserne?

Problemet er, at egernet bliver siddende på foderbrættet i lang tid, og dermed holder småfuglene væk. Egernet kan desuden gnave jordnøddenet og nylonnet med foderkugler i stykker, så indholdet falder ned på jorden. For at hindre egern adgang til foderet, kan man placere en glat skærm – f.eks af plastic – og herunder ophænges fodernettene, så kan egernet ikke komme til. Egernet kan flytte ind i stærekasser, men det eneste man kan gøre, er at sætte flere redekasser op til stærene.

Fuglene kæmper om redekasserne?

Hvis du bemærker at fuglene i haven kæmper om redekasserne, så er rådet kort og godt at opsætte flere fuglekasser – gerne med forskellig størrelse indgangshul. Musvit konkurrerer bl.a. med blåmejse, sortmejse og broget fluesnapper om retten til redekasserne. Musvit vinder som regel over både blåmejse og sortmejse, men det er de små mejsers fordel, at de kan nøjes med indgangshuller på 27-28 mm, mens musvit kræver 32 mm. Musvit og broget fluesnapper derimod anvender samme størrelse indgangshul.

Svalereder giver anledning til svineri?

Hvis bysvalereder er til meget stor gene, er det tilladt at fjerne rederne om efteråret og vinteren når svalerne er væk (oktober til april). Ved redebygningens start kan man fjerne de småklatter af ler, der sættes på væggen. Men når reder er færdigbygget (med æg eller unger) er det ikke tilladt at fjerne dem. Kunstige reder af træ-cement kan opsættes på steder, hvor svalerne ikke er til gene. En mørk plade opsat under rederne (ind mod muren) begrænser svineriet. En hvid eller lys plade kan have virkning mod hensigten – svalerne kan finde på at bygge rede under pladen. Da svalerne foretrækker lyse farver, kan man male murene i mørke farver for at forhindre svalereder.

Flagspætten hugger hul i fuglekasserne?

Metalbeslag på redekassen ved indgangshullet forhindrer effektivt flagspætter i at hugge hul i fuglekassen. I lidt sjældnere tilfælde sker det, at flagspætter hugger hul i siderne på redekassen. Årsagen til flagspættens xhærværkx på fuglekasser er enten, at den forsøger at plyndre redekassens indhold, eller den vil anvende fuglekassen som overnatnings- eller redested.

Flagermus opholder sig i fuglekasserne?

Flagermus kan af og til finde på at flytte ind i fuglekasser – som følge af mangel på hule træer i skove. Finder man flagermus i havens fuglekasser, skal man ikke stikke hånden ned til flagermusene for at tage dem op. Bliver man bidt af flagermus, skal man straks søge læge for at blive vaccineret mod rabies. Hunner af flagermus søger i forsommeren sammen i ynglekolonier. Fuglekasser kan derfor være fyldt op med flagermus, hvor kassen fungerer som "ammestue". Hunnerne kommer således hjem flere gange hver nat for at ungerne kan die.

Hvepse eller humlebier flytter ind i havens fuglekasser?

Det er svært at forhindre bier eller hvepse i at flytte ind i havens fuglekasser. Bolignød er ikke begrænset til de hulrugende fuglearter – det gælder også bier og hvepse. Man kan opsætte flere redekasser – så der er nok til både fugle og insekter. Hvis hvepseboet eller biboet er placeret i den fjerneste afkrog af haven, er det formentlig til at leve med. Hvis hvepseboet er tæt på de steder, man selv færdes i haven, bliver det ofte utåleligt at leve med. Så nødsages man til at enten at fjerne hvepseboet, sprøjte det eller man kan tilstoppe hullet i redekassen med en klud eller en prop. Jo før man opdager hvepseboet (inden der er for mange hvepse) jo lettere er det at uskadeliggøre. Humlebier er ikke nær så aggressive – dem kan man bedre leve med.

Ræve færdes i haven og æder fuglenes foder?

Hvis ræve færdes i haven som følge af fuglefodring, må du sørge for at fodre på en måde, så ræven ikke kan få fat i foderet – f.eks ved at sikre at indholdet fra foderbrættet ikke havner på jorden, og at mejsekugler og fedtfoder ophænges tilstrækkeligt højt, så ræven ikke kan nå foderet. Du skal helt undgå at fodre med køkkenaffald, kødrester o.lign. Det er desuden vigtigt at undgå, at ræve har nem adgang til skraldespande og andet affald i haven. Nogle mennesker holder meget af ræve, og fodrer ræve i byerne. Det kan ikke anbefales, da der er stor risiko for, at ræve bliver håndtamme, og kan finde på at søge indendørs.