Udskriv

Denne undersøgelse går ud på at estimere tætheder og bestandsstørrelser for de mest almindelige fuglearter.

Dette gøres ved at optælle alle fugle, som ses og høres på en rute a 1 kilometer, i forskellige afstandsbånd. Metoden kaldes for TimeTælleTure.

TimeTælleTurene udlægges af observatøren i udvalgte TTT-kvadrater på 1 x 1 km, og gennemgås fire gange i løbet af atlasperioden: En forberedelsestur, en tidlig forårstur, en sen forårstur og en vintertur.

Det er første gang i DOF's historie, at der bliver udført en grundig analyse, som vil estimere antallet af de mest almindelige overvintrende fuglearter i Danmark.

Undersøgelsen gik i gang den 1. marts 2014 og løber over fire år.

En vejledning til undersøgelsen findes her (under TimeTælleTure).


Foto: Resultater fra tæthedsundersøgelsen i 1990'erne.