Udskriv

Siden efterårets repræsentantskabsmøde i 2009 har Videnskabeligt Udvalg afholdt 4 møder. 

Udvalgets primære fokus har været:
(1) VU-seminar 14. januar 2010: ”Fremtidens fugleovervågning i Danmark” Udvalget har afholdt et succesfuldt seminar vedrørende fremtidens fugleovervågning med deltagelse af en række eksterne personer involveret i dansk fugleovervågning. Udvalget arbejder videre med anbefalinger til fremtidig fugleovervågning
(2) DOFT evaluering. Udvalget har forestået en faglig evaluering af DOFT blandt brugerne for HB

Årets arbejdsindsats har i øvrigt været centreret omkring:
(1)    Feltornitologiske projekter i DOF. VU arbejder videre på at finde måder at hjælpe disse projekter med rådgivning og evt. hjælp til publicering
(2)    Udarbejdelse af en standardkontrakt med studenter o.l. Efter ønske fra Rovfuglegruppen har VU udarbejdet et notat om retningslinjer for samarbejde mellem frivillige feltornitologer og forskere
(3)    Skriveworkshop 2008. Udvalget har evalueret resultaterne af denne workshop
(4)    Skriveworkshop 2011. På baggrund af positive erfaringer planlægger udvalget en ny workshop
(5)    DOFT og VU på dof.dk. Udvalget arbejder på at få hele DOFT lagt på nettet
(6)    DOFTs redaktion. Udvalget har diskuteret redaktionsformen i DOF
(7)    Projektmidler. Udvalget har støttet 7 ud af 7 ansøgninger om midler til udførelse af faglige projekter (se neden for)

Uddeling af projektstøttemidler:
Videnskabeligt Udvalg har givet tilsagn om at støtte 7 videnskabelige projekter:
(1)    Kørsel i forbindelse med et Duehøge-projekt i Nordjylland.
(2)    Transportudgifter i forbindelse med fangst og ringmærkning af overvintrende sortgrå ryler i Danmark
(3)    Kørsel i forbindelse med ynglefugletællinger på Rågø.
(4)    Kørsel og overnatning i forbindelse med et studie af vinterdødeligheden hos danske slørugler
(5)    Kørsel i forbindelse med en undersøgelse af den sønderjyske tranebestand
(6)    Udgifter til deltagelse i konference i Spanien med præsentation af resultater fra projekt om trækfugle og klimaændringer
(7)    Udgifter til transport og ophold i forbindelse med laboratoriearbejde i Holland for fødeundersøgelse på rødrygget tornskade

Faglig rådgivning:
Gennem året har Videnskabeligt Udvalg diskuteret og rådgivet DOF i forbindelse med foreningens faglige projekter.

Udvalget:
Udvalgets medlemmer er: Jan Drachmann, Jon Fjeldså, Marie Frandsen, Kaj Kampp, Bo Kayser, Jørn Lennart Larsen (udtrådt pr. 1.10.2010), Hans Meltofte, Bo Svenning Petersen, Lars Ulrich Rasmussen, Kasper Thorup (formand), Ole Thorup og Anders P. Tøttrup. Som sekretær fra Fuglenes Hus fungerer Henning Heldbjerg.

 
Kasper Thorup, formand for VU