Udskriv

Hans Meltofte (formand)

e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
mobil: 2988 9278

Om:
Jeg er født i 1946 i København og har i næsten hele mit liv haft natur, fugle, mennesker og rejser over hele verden som mine største interesser. Jeg blev oprindelig uddannet som radiomekaniker og arbejdede en del år på vejrstationer i Nordøstgrønland. Siden 1973 har jeg hovedsageligt arbejdet som ornitolog, hvorunder jeg opnåede den naturvidenskabelige doktorgrad i 1994. Sideløbende har jeg deltaget i bunker af frivilligt arbejde bl.a. som bestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening, WWF Verdensnaturfonden (næstformand), Friluftsrådet, BirdLife International og Wetlands International. Nu er jeg seniorrådgiver emeritus på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet med effekterne af klimaændringer i Arktis samt vandfugle i Danmark som forskningsområde. Jeg har skrevet mere end 700 videnskabelige og populære artikler samt skrevet eller redigeret mere end et dusin bøger.

Tillidsposter i DOF:
Medlem af Repræsentantskabet siden oprettelsen i 1972, medlem af Hovedbestyrelsen siden 1977, medlem af Naturpolitisk Udvalg siden 1977 og formand for udvalget siden 1988, medlem af redaktionen af Dansk Ornitologisk Forenings Tids¬skrift siden 1982 og hovedredaktør siden 2012, medlem af Det Grønne Kontaktudvalg (samarbejdsorgan for 16 danske naturbeskyttelsesorganisationer) siden oprettelsen i 1983 og næstformand siden 2010, dansk delegeret i bestyrelsen/repræsentantskabet for Wetlands International (tid¬ligere IWRB) siden 1982, medlem af Vildtforvaltningsrådets reservat¬udvalg 1983-2002, medlem af Internationalt Udvalg 1990-2000, medlem af redaktionsudvalget for Fugle og Natur samt DOF Nyt 1992-2000, medlem af Videnskabeligt Udvalg 1996-2012, medlem af Naturrådets repræsentantskab 2000-2002, medlem af Vildtforvaltningsrådets udvalg vedr. udsætning af skydefugle 2004-2005 og medlem af Vildtforvaltningsrådets jagttidsgruppe siden 2016.

Boris Schønfeldt (næstformand)

boris

email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
tlf: 2048 2058
Kløvertoften 40
7100 Vejle

Om: 
Helt fra barnsben har naturen betydet meget for mig, og ret tidligt vidste jeg, at jeg ville arbejde med naturen. Som barn var det specielt fuglene i haven og på foderbrættet, der interesserede mig, men også svampene i skoven husker jeg fra utallige ture med min mormor. Siden blev det Naturbeskyttelse, der optog mig, med samtidens historier i nyhederne om kemiaffald, overfiskning og atomprøvesprængninger, historier, der gjorde mig rigtig bekymret for fremtiden.

Efter endt uddannelse som biolog i ferskvandøkologi fandt jeg igen tid til at kigge på svampe og fugle. Hurtigt blev det dog fuglene, der vandt mit hjerte, fordi de er lette at formidle og forstå og tiltrækker sig megen opmærksomhed fra de fleste mennesker. Alle kender mindst et par af de almindelige fugle eller har minder om fuglesang i den ene eller anden sammenhæng. Da fuglene samtidig er gode indikatorer på naturens tilstand, er de gode ambassadører for naturbeskyttelsessagen, og det er som sådan, jeg ser, at min interesse/hobby kan kombineres med noget brugbart og vigtigt i en større sags tjeneste.


Poul Blicher Andersen

e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
tlf: 3025 8818
Fyrrestien 7 Birgittelyst
8800 Viborg

Om:
Jeg er uddannet biolog, og arbejder til dagligt i Viborg Kommunes teknik- og miljøområde. Har set på fugle siden 60'erne, hvor jeg bl.a. blev meget fascineret af Urfuglenes spil på hederne, og fugletrækket over Skagen. Har deltaget i udvalget siden 1993. 

Tillidsposter på vegne af DOF:
Medlem af lokalafdelingens naturpolitiske udvalg og medlem af DOF's hædersudvalg.

Stig Englund
 

e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 
tlf: 7268 2417
Bolandsvang 17
3400 Hillerød

Om:
Jeg er uddannet biolog og naturvejleder. Jeg var ansat som naturvejleder i Københavns Amt fra 1993-2006. Nu er jeg biolog i Rudersdal Kommune, hvor jeg arbejder med naturforvaltning særligt naturbeskyttelseslovens § 3, Natura 2000, Bilag IV-arter, plejeplaner, skadevoldende vildt mv.

Jeg har interesseret mig for fugle i mange år og været medlem af DOF i næsten lige så mange. I dagligdagen bliver det desværre ikke til så meget fuglekikkeri, men på rejser rundt i verden, gerne med min kone, som også er biolog, og vore to piger, bliver kikkert og kamera brugt meget flittigt.

Jeg har været aktiv i Københavnsafdelingens Fredningsudvalg siden 1980érne og efter oprettelsen af DOF Nordsjælland i 2007 er jeg blevet kontaktperson for DOF til Hillerød Kommune og er medlem af lokalafdelingens meget aktive naturpolitiske udvalg. Jeg har været medlem af NATUD siden slutningen af 1980érne og valgt af repræsentantskabet.

Peter Bonne Eriksen

email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 
tlf: 4448 6213
Dalsø Park 38
3500 Værløse

Om:
Min fugleinteresse startede i de tidlige teenage år og jeg har været medlem af DOF lige siden.
Udover Naturpolitisk Udvalg er jeg medlem af hovedbestyrelsen, og Internationalt Udvalg. Foruden disse tillidshverv er jeg meget aktiv i lokalområderne i Furesø Kommune hvor jeg bor, og Jammerbugt Kommune hvor vi har sommerhus. Det udmønter sig i tæt samarbejde med kommunernes  Natur-afdelinger samt grundejerforeninger med bl. a. turarrangementer og foredrag. Jeg sidder desuden i bestyrelsen for WWF Danmark, hvor jeg i en periode har været konstitueret generalsekretær.

Min uddannelsesmæssige baggrund er civilingeniør med speciale i bioteknologi, og HD inden for organisation med speciale i strategi og planlægning.
Erhvervsmæssigt har jeg i en lang årrække været ansat i medicinalvirksomheden Novo Nordisk med ansvar for produktudvikling og produktgodkendelser globalt, hvilket indebar tæt kontakt med myndigheder i hele verden.”  

 

Christian Hjorth

e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
tlf: 2928 7502
Skrænten 20
Sevel
7830 Vinderup

Niels Riis

e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
tlf: 2310 8250
Bjørnemosen 75
5260 Odense S

Om:
Jeg har altid interesseret mig for natur og dyreliv. Jeg kom i Fynske Lystfiskeres vandplejeudvalg som 15-årig. Siden 1979 har jeg uafbrudt været aktiv i først Natur og Ungdom, dernæst DN og siden 1997 i DOF. Det startede med fisk og frøer og endte med fugle, men fælles for mine 42 år som aktivist har været interessen for livet i og omkring vore vandområder. Jeg er uddannet biolog og har arbejdet i rådgivende ingeniørfirmaer i 33 år med speciale i naturgenopretning og vandløbsrestaurering. I dag driver jeg min egen virksomhed NaturRådgivningen.
 
Tillidsposter på vegne af DOF:
Medlem af NATUD siden 2009
Medlem af miljøministerens referencegruppe om vandområdeplanerne
Suppleant i Miljø- og Fødevareklagenævnet
Næstformand for DOF 2009-2013
Hovedbestyrelsesmedlem 2006-2014
Medlem af DOF's internationale udvalg 1997-2018.

Henrik Wejdling

e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
tlf: 5550 0559
Ålehusvej 20
Ravnstrup
4160 Herlufmagle

Egon Østergaard

e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
tlf: 3116 2030
Kirkestræde 10, Hodsager
7490 Avlum

Om:
Jeg bor i Hodsager mellem Herning og Holstebro og har siddet i HB siden 1998. I 2011 blev jeg valgt som formand efter at have været næstformand i DOF siden 2004. Jeg sidder i Naturpolitisk Udvalg, Forretningsudvalget og i bestyrelsen for Fugleværnsfonden. Til daglig er jeg folkeskolelærer på Sct. Jørgens Skole i Holstebro, hvor jeg underviser store elever i dansk, matematik, geografi og biologi. Privat er jeg gift med Ulla, og sammen har vi 3 voksne børn.

Ud over fuglene interesserer de fleste dyr og planter mig også, og naturbeskyttelse har alle årene optaget mig meget. Min naturinteresse stammer tilbage fra folkeskolen, hvor en inspirerende biologilærer lagde grunden, bl.a. ved at vise os dansende urfugle på Borris Hede. Gennem arbejdet i en lokalafdeling af organisationen Natur & Ungdom i Skjern blev min naturinteresse styrket, og det førte senere til et medlemskab af DOF.

Mine bedste fugleoplevelser er bl.a., da jeg fandt 152 rastende pomeransfugle på Skjern Enge i 1978, fandt to perleugler tude i en midtjysk plantage i 2008 og oplevede at se over 400 nye fuglearter på 10 dage under et besøg i Amazonas og Pantanal i Brasilien.   

Anders Horsten

Anders Horsten

e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
tlf: 2336 3180

Om mig: Jeg er uddannet biolog og arbejder til dagligt i Mariagerfjord Kommune i Nordjylland. Her arbejder jeg primært med administration og forvaltning af natur og biodiversitet, med særlige fokus på naturpleje, formidling og en række konkrete naturforvaltningsprojekter. Jeg er optaget af at gøre vores naturforvaltning mere målrettet og effektiv, samt af, hvordan vi inddrager og motiverer borgerne til at tage stilling og gøre en forskel lokalt.

Jeg har kigget på fugle siden jeg var dreng, dog alridg i et omfang, så jeg kan kalde mig selv feltornitolog. Men jeg har fortsat stor glæde af at se på fugle og nyder næsten dagligt fuglene i mit lokalområde, som primært er Rold Skov i det centrale Himmerland.

Jeg har stor interesse i naturpolitik og har været medlem af Natud siden 2020. Før det var jeg en kort overgang også medlem af HB, men trådte ud i 2020. Derudover er jeg aktiv i det nordjyske, hvor jeg sidder i lokalafdelingens bestyrelse og er aktiv i Rold Skov-gruppen. Her arbejder vi både med lokalpolitiske emner samt arrangerer ture, møder og sociale arrangementer, der er med til at samle ornitologerne i Himmerland.

Knud Flensted (udvalgssekretær)

e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
direkte telefon: 3328 3833

Hovedarbejdsområde i DOF: Naturpolitik i Danmark og EU, fugle- og naturbevarelse i Europa, natur- og artsforvaltning, invasive eksotiske arter, DOF's jagt- og fredningspolitk, biodiversitet i almindelighed. Sekretær for DOF's naturpolitiske udvalg.

Motto: Flere Fåtallige Fugle For Fremtiden